• Forside

Problemer hos Renault

Ud ad til virker det som om, at forholdet mellem verdensmesteren Fernando Alonso og hans team er godt. Men er der alligevel par nye ridser i lakken i mellem Fernando Alonso og Renault? I et interview givet til tyske ’Bild’ lader Fernando Alonso forstå, at det er ham selv, og ikke holdet han sætter først.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 26/4 2006 klokken 14:04

Fernando Alonso har længe givet udtryk for, at det for ham var Renault-teamet, der kom forreste række i 2006. Kommentarer som disse har man kunne læse på mange hjemmesider og i aviser.

Men i interviewet til ’Bild’ siger Fernando nogle andre ting.

”Min fremtid er vigtigere for mig end atmosfæren på holdet.”

Fernando Alonso giver også udtryk for, at han ikke føler han får den opbakning, som han har behov for i teamet. Fernando Alonso ønsker en klar definering af holdets første- og andenkører, som den kendes fra specielt Ferrari, men også hos andre teams.


Er det Fernando Alonso, eller er det Renault, der er skyld i sejrene?

"Ved at koncentrere sig om en enkelt bil, kan man tage chancer med den anden bil er det grundlæggende," som Fernando Alonso siger.

“Det skulle gælde indenfor alle områder – dæk, motor, strategi. Så kunne andenkøreren køre mere om fredagen.”


Forholdet mellem Fernando Alonso og Flavio Briatore er kølnet lidt

Udtalelserne er ikke blevet vel modtaget hos Renault. Renault teamchef og Alonso manager Flavio Briatore står med en fod i begge lejre siger:

”På grund af os er han blevet verdensmester, så måske skulle han begynde at tænke som sådan en.”

Michael Schumacher er berømt for hans mange takketaler til Ferraris mekanikere og stab, når han har vundet løb og specielt mesterskaber. Noget der virker motiverende for hele holdet. Alonso valgte at belønne Renaults medarbejdere med at offentliggøre en kontrakt med McLaren næsten inden mesterskabet var afgjort.

Man forstår godt, hvis der er lidt spændinger hos Renault.