• Forside

Schumacher klar til kamp

“Konkurrencen i Formel 1 er hård, men det er vi også,” udtaler den 7 dobbelte verdensmester I et interview forud for det kommende Grand Prix på Nürburgring.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 3/5 2006 klokken 15:05


Michael Schumacher er klar til igen at vinde, efter sejren på Imola og troen på at det allerede bliver foran hans hjemmepublikum på søndag, er stor.

Sejren i San Marinos Grand Prix var kærkommen for tyskeren, der er sikker på, at det var vendepunktet for Ferrari, selvom der kun var 2 sekunder ned til en hårdt jagtende Fernando Alonso i Renault.

”Jeg glæder mig altid til at komme hjem til Nürburgring,” kom det fra Schumacher i et af de officielle interviews der er op til løbene. ”I år er det bare så meget mere, efter sejren i sidste løb.”

”Jeg håber meget på at vi kan gentage bedriften fra San Marino, så jeg også kan få mulighed for at give mine fans det de kommer efter,” tilføjede den meget optimistiske tysker.

”Det er dog ikke kun min sejr på Imola, der giver mig den ekstra tiltro, men også vores resultater af testarbejdet vi har udført i mellemtiden,” kom det understregende fra tyskeren, der er overbevist om, at han har noget at have optimismen i.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER