Japans GP: 1. frie træning. Red Bull hurtigst

Red Bull satte sig på de to hurtigste tider under morgenens første træning forud for Japans Formel 1 Grand Prix på søndag, mens Lewis Hamilton kørte galt med sin McLaren og gav dermed mekanikerne noget ekstra at arbejde med.

Starten . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 8/10 2010 klokken 06:10

Der var på intet tidspunkt tvivl om, at Red Bull var de stærkeste på den japanske Suzuka bane her til morgen, men om McLaren og Ferrari viste sin sande styrke, er dog mere tvivlsomt.

Sebastian Vettel satte den bedste tid her til morgen, tæt forfulgt af Mark Webber, som haved et pænt hul ned til Robert Kubicas Renault på 3. pladsen, hvormed Red Bull med overbevisning påtog sig rollen som favoritter til at vinde søndagens Grand Prix.

Lewis Hamilton var med langt fremme, inden han omkring halvvejs inde i denne første træning, mistede grebet om bilen gennem Degner svinget, hvor han røg ud og ramte dækbarrieren, med en del materiel skade til følge. Hamilton selv slap fra uheldet helt uden men. Hamilton sluttede som nummer fem.

Kort før træningen blev vinket af, var Jenson Button i den anden McLaren tæt på at gennemføre samme stunt som Hamilton. Verdensmesteren reddede dog sig selv ud af den nervepirrende situation uden nærkontakt med barrieren. Button sluttede som nummer 12, hvilket må siges at være skuffende for ham.

Hos Ferrari havde man en meget rolig morgen. Fernando Alonso, der har kæmpet sig op på andenpladsen i kampen om årets verdensmesterskab, sluttede helt nede som nummer 13, små to sekunder langsommere end Sebastian Vettels hurtigste tid. Man må håbe at det ikke tilnærmelsesvis er et udtryk for forskellen på de to holds form på Suzuka.

Alonsos holdkammerat Felipe Massa, der er sat til at skulle hjælpe spanieren resten af sæsonen, klarede sig en anelse bedre og placerede sig ind på 11. pladsen. Hans bedste tid var lige omkring halvandet sekund langsommere end Vettels bedste tid.

Det er værd at bemærke, at begge Williams racere igen var med fremme i den forreste del af feltet, med Barrichello og Hülkenberg som henholdsvis nummer 6 og 7.

Ikke overraskende sluttede Yamamoto endnu engang sidst, med en tid der vær næsten 7 sekunder langsommere end dagens hurtigste.

Vi vender tilbage med et sammendrag fra morgenens anden frie træn

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Webber nedtoner favoritrollen Hulkens sæde i fare »