Hulkens sæde i fare

Williams har endnu ikke offentliggjort, hvilke kørere der skal køre rundt i deres biler i 2011. Rubens Barrichello siger selv, at han har en kontrakt, så der er kun debutanten Nico Hülkenbergs sæde i spil, og det kan være i fare

Nico Hulkenberg . Copyright Williams F1

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 8/10 2010 klokken 08:10

Nico Hülkenberg er debutant i dette års Formel 1-mesterskab, og efter en svær sæsonstart er resultaterne begyndt at komme. Det har givet den tyske kører forhåbninger om en kontraktforlængelse, men den kan være svær at få.

For ifølge italienske ’Autosprint’ så kommer Williams til at mangle sponsorer efter denne sæson, og det kan meget vel give plads til en betalingskører med et par sponsorer i ryggen.

Williams skulle miste fire sponsorer, hvor af Philips og RBS (Royal Bank of Scotland) er to af de større.

Nu skulle den nye GP2-mester Pastor Maldonado stå klar i kulissen. Den venezuelanske kører har flere sponsorer i ryggen, deriblandt PDVSA (Venezuelansk olieselskab), og vil derfor være en velkommen økonomisk tilføjelse til det lille hold.

PDVSA skal være med til at få Pastor Maldonado i Formel 1
Copyright Michael Ewert


Det gør det heller ikke nemmere for Hülkenberg, at manager Willi Weber efterspørger en lønforhøjelse i en kontraktforlængelse.

Toto Wolf, delejer i Williams F1, udtaler til avisen ’Kleine Zeitung’:

”Jeg føler mig godt tilpas med vores nuværende kørerlineup.”
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Japans GP: 1. frie træning. Red Bull hurtigst Japans GP: 2. frie træning. Red Bull front igen »