Med Michael Schumacher er bagerst som følge af en kedelig kvalifikation og med en ti placerings straf, kan vi være sikre på, at der vil komme overhalinger. Noget Alonso helt sikkert også vil hjælpe med at gennemføre efter hans elendige Q3, der sendte ham ned på 10 pladsen.
Den førende i verdensmesterskabet, Red Bulls Mark Webber, tog endnu en poleposition og holder dermed forrest. Ved siden af ham finder vi Lewis Hamilton, der helt sikkert vil gøre alt for at komme forbi Webber inden første sving, især fordi McLaren-raceren virker noget hurtigere end Red Bull i denne weekend.
Men Webber holder i det bedste spor, hvilket Kubica, i Renault lige bag ham, meget vel kan udnytte til at komme forbi Hamilton. Så starten er utrolig vigtig for Hamilton, som den jo altid er, men her bare en smule mere.
Vejret er noget andet der også vil komme til at spille ind. Om der kommer regn, er der ikke så mange der spørger til, mere hvornår. Endnu vides det ikke, om starten bliver våd.
Bilerne er linet op og vi kan nu se, at starten bliver tør, men det ser mørkt ud, så spørgsmålet er, hvor længe det holder.
Vi hører på Kubicas radio, at de forventer regn 14.08, altså kun 8 minutter inde i løbet. Spændende.
De røde lys tændes ét efter ét. Nu er alle tændt og vi venter nu kun på, at de slukker igen.
Så går starten!
Webber kikser og Hamilton rykker i front. Kubica rykker op som nmummer to, med en meget stærk Button helt oppe i bagvingen.
Vettel nummer 4.
Det regner og næsten alle kører af i sidste sving.
Gult flag. Safty Car ud.
Alonso formår at få bilen i pit efter at han også var af banen i sidste sving, og tilmed fik en hilsen fra Barrichello.
Alonso er på intermediate dæk, men vi ser, at dem der er inde i pit under safty car-perioden, kommer ud på slicks. Spørgsmålet er så, hvem der har valgt rigtigt.
Safty Car ind .
Button angriber Hamilton i sving et. Vettel går forbi Kubica. Webber er også oppe og presse Kubica.
Alonso er nede som nummer 16 og skal nok i pit igen.
Massa presser Webber samtidig med at Alonso tager endnu et besøg i pitten. Intermediate-dæk var ikke det rigtige valg.
Schumacher er rykket helt op som nummer 12 og har således allerede vundet 9 placeringer.
Vettel er ved at have lukket hullet op til Button, der ligger nummer to. Samtidig er Webber ved at få slået et hul ned til Massa.
McLaren melder til Hamilton, at det ser godt ud for ham og at der ikke er mere regn på vej lige nu.
Lewis Hamilton Copyright McLaren
Efter 7 omgange påfører Sebastian Vettel nu et mere seriøst pres på Button.
Lewis Hamilton ligner en der har styr på situationen, som det ser ud nu. Han har nu slået et hul på omkring 5 sekunder, ned til Button, der nok syntes, at han har lige lovligt meget energidrik i bakspejlet.
Rubens Barrichello, der i dag stillede til start i et Formel 1 grand-prix for 300. gang, er desværre allerede ude efter uheldet i sidste sving på første omgang.
Rubens Barrichello med 300 GP-tshirt Copyright Williams F1
Schumacher og Rosberg rører hinanden, efter at Schumacher vælger at smutte med udenom holdkammeraten, da Petrov presser Rosberg ud.
Vettel er helt oppe bag hækspoileren på Button. Han er tydeligt hurtigst af de to.
Alonso i nærkamp med Liuzzi, men selvom han var oppe på siden af italieneren, lykkes det ikke for ham at komme forbi.
Der er nu kørt
14 omgange af de 44 løbet er sat til.
Michael Schumacher spørger holdet, om der kommer regn, men får at vide fra pitten, at der ikke er noget de næste 5 minutter, som de maksimalt kan se frem med rimelig sikkerhed. Det må man sige, understreger det ustadige vejr på Spa.
Vettel og Button kolliderer på omgang 17 i sidste sving. Det så værst ud for Button, men begge kan fortsætte direkte over i pit.
Vettel kommer ud igen, lige foran Alonso, mens Button er ude.
I den langsomme gengivelse ser det ud til, at der er lidt vådt på banen, hvilket kan forklare, hvorfor Vettel tabte bilen på den måde han gjorde.
Schumacher er rykket helt op som nummer 6.
Vettel presser hårdt på, for at komme forbi Liuzzi på 12 pladsen.
Vettel får en drive through-straf for uheldet, hvilket ikke giver nogen mening. Samtidig går Vettel forbi Liuzzi, der slår tilbage. Vettel tager sin straf og det betyder nok, at hans løb er ovre.
Der er meget mørke skyer på vej ind mod banen, her hvor vi er nøjagtig halvvejs inde i løbet.
Webber i pit. Red Bull satser på, at det holder tørt. Han er ude igen som nummer 4.
Hurtigste omgang til Vettel i Red Bull på omgang 23.
Kubica pitter også. Det samme gør Massa, så deres dæk må være nede.
Webber angriber Kubica, men det lykkes ikke for den førende i mesterskabet at komme forbi.
Hamilton i pit. Perfekt stop til ham også, så han holder fronten.
Sutil laver en ren overhaling af Schumacher. Force India-raceren er tydeligt hurtigere end Mercedes GP-raceren.
Fortsat ingen regn, selvom der er meget mørkt rundt om banen.
Hurtigste omgang til Robert Kubica på omgang 26.
Vettel punkterer efter endnu en nærkontakt. Denne gang er det Liuzzi der påkører Vettel bagfra.
Vettel i pit og ud igen med friske dæk. Han er nu nede som nummer 20 af de 21, der er på banen. Det er bare ikke hans dag i dag.
Der er nu under 15 omgange tilbage og der er fortsat ikke regn på banen. Men det er slet ikke umuligt, at den kan nå at komme endnu.
Der er melding om, at der kan komme regn indenfor 15 minutter.
Red Bull melder til Webber, at de forventer regn om 10 minutter, samt at den forventes at blive værre end det der var på omgang 1, som nærmest ikke var regn, men vådt nok til at give problemer i sidste sving.
12 omgange til mål. Fernando Alonso ligger med Ferrarien lige i hælene på Kobayashi i Sauber-raceren, i kampen om 8 pladsen, men spanieren kan bare ikke finde vej forbi japaneren.
Hülkenberg vil forbi de la Rosa i den anden Sauber, men det ser heller ikke let ud.
Med 10 minutter tilbage af løbet, begynder det så at regne .
Det er let regn siger de.
Vi ser det tydeligt på Hamiltons hastighed, at der er vådt på banen. Men han bliver ude, det gør Kubica og Webber også.
Lewis Hamilton i smukke Eau Rouge Copyright McLaren
Webber lukker hurtigt hullet op til Kubica.
Hamilton kører af! Men kommer ind igen. Han er fortsat i front. Det var tæt på at gå galt for briten.
Kubica fejler i pitstoppet, hvilket sender Webber op som nummer to. Webber lukker hullet op til Hamilton. Skal det lykkes for australieren at komme helt op og måske forbi?
Hülkenberg kæmper med slicks på og snurrer også rundt. Men bliver på banen.
Der er under 7 omgange tilbage og løbet er helt åbnet op igen.
Det regner rigtigt nu og Red Bull satser med 'full wets' til Vettel.
Alonso spinder rundt og er ude. Holder på tværs af banen, hvilket udløser ny Safty Car.
5 omgange tilbage.
Webber lige efter Hamilton. Vettel nede som nummer 17.
Alonsos bil er væk, så nu skal vi bare have givet løbet frit igen.
Det regner næsten ikke mere, kun visse steder på banen.
Det bliver utroligt spændende at se hvem, der tager starten.
Safety Car ind efter denne omgang .
Hamilton holder fronten, Webber lige efter og Kubica er der også fortsat.
Trulli spinder rundt, men undgår på mirakuløs vis at blive ramt.
Webber presser fortsat på. 2 omgange igen.
Der er flere spændende dueller ned gennem feltet. En mellem Liuzzi og Buemi. Ingen tvivl om at Liuzzi er hurtigst, men han kan bare ikke komme forbi.
Hamilton trækker fra Webber.
Halvdelen af banen er nu tør, mens den anden halvdel er meget våd nogle steder og kun lidt, andre steder. Så det er ikke let for kørerne nu.
Webber ser tilfreds ud med at blive nummer to, han har sluppet briten, der kører over stregen som vinder. Kubica nummer tre.
Det var da også en storjublende Lewis Hamilton, der parkerede sin McLaren racer, mellem Kubicas Renault og Webbers Red Bull racer, i Parc Ferme.
Med sejren, rykker Hamilton tilbage i front i kampen om dette års verdensmesterskab, der nu mere og mere tyder på en kamp mellem Hamilton og Webber.