Af: Christoffer Østergaard Nielsen (cn@bmf1.dk) d. 28/8 2010 klokken 13:08
Første halvdel af træningen foregik på tør bane, men de sidste 45 minutter faldt regnen. Dermed skete der ikke yderligere fremgang i tiderne, hvilket måske kan forklare hvorfor Mercedes kørere kun opnåede en 14. og en 15. plads.
Mark Webber trak det længste strå med tiden 1:46.106 sekunder tæt fulgt af McLarens Lewis Hamilton, blot en hundrededel efter. McLaren og Red Bull så i starten ud til at have det skidt på denne bane, men måske er der bare tale om taktiske udmeldinger. I hvert fald er de fire første pladser besat af de to hold.
Ferrari, der så ud til at skulle dominere hele weekenden, opnåede plads 6 og 7, med Alonso forrest. Dog er det ikke noget man skal ligge for meget i, når regnen sænkede hastighederne betydeligt den sidste del af træningen.
Både Williams og Sauber ser ud til at vise bedre og bedre takter og begge hold har da også en mand med i top 10. For begge holds vedkommende er der tale om den unge kører, Hülkenberg og Kobayashi.
Blandt de nye hold er Lotus stadig hurtigst, men dog med Bruno Senna i sin Hispania-racer imellem de to.
Dernæst følger Virgin kørerne og som rosinen i pølseenden er der Sakon Yamamoto.