Seks vintertest i 2011

Der bliver flere testdage og dermed også bedre mulighed for at lære de nye biler at kende op til sæsonstarten i 2011. Det er endnu ikke officielt, men udtalelser, som Martin Whitmarsh i kraft af sin rolle som FOTA-præsident kommer med.

Ho-Pin Tung ved ungdomstesten i december . Copyright Renault F1

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 31/8 2010 klokken 04:08

Michael Schumacher er en af de kørere, der i år lider under testforbuddet. Han får det sandsynligvis lidt nemmere i 2011, da de nuværende F1-hold skulle være enige om at der kommer hele seks test før sæsonstarten i marts.

FOTA-præsidenten Martin Whitmarsh udtalte til nyhedsbureauet Reuters:

”Vi er blevet enige om seks test gennem vinteren, og formodentligt bliver den sidste i Bahrain, selv om den del ikke er noget vi er helt enige om endnu.”

Martin Whitmarsh
Copyright McLaren


Det skyldes, at flere hold ønsker at foretage den sidste test i varme Bahrain fremfor en europæisk bane, sandsynligvis spansk, hvor vejret kan spille ind. Varmen i Bahrain gør det også muligt at teste bilen under mere ekstreme forhold, som opleves i f.eks. Malaysia.

”Vi ønsker at sikre, at det er omkostningseffektivt for de mindre hold.”

”Jeg ville personligt gerne se flere test, men jeg respekterer det faktum, at der stadig er hold, som lider økonomisk. Men vi har i det mindste seks test til vinter, så det er et skridt fremad.”

Martin lægger ikke skjul på, at han gerne ser test under sæsonen vende tilbage, men det skal man ikke regne med.

Også i Bahrain kan vejret drille. Felipe Massa kigger på sandstormen under test af F60.
Copyright Ferrari Media


Denne skribents mening er, at tre officielle test under sæsonen vil være velkomment, og gøre det muligt for holdene at teste nye dele inden de debuterer i en løbsweekend.

Tre test afviklet på baner, som netop er kørt på vil betyde en reducering i transportomkostninger i forhold til tidligere, hvor deciderede testhold eksisterede.

Man kunne fastlåse disse test til holdenes test- og reservekører(e). Som Formel 1-fan byder jeg dog udvidelsen af vintertest velkommen.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Belgiens GP: Hamilton vinder Alguersuari straffet »