Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 29/8 2010 klokken 04:08
Michael Schumacher starter efter en fornuftig kvalifikation, hvor han sluttede som 11’er og starter fra plads 21. Det skyldes som bekendt hans placeringsstraf fra Ungarn.
Tre andre kørere har dog også fået placeringsstraffe.
Nico Rosberg modtog en femplaceringers straf for at udskifte gearkassen i utide. Sebastien Buemi har modtaget en treplaceringers straf for at have spærret for ovennævne Nico Rosberg under Q2, imens Timo Glock er sat fem placeringer tilbage for at have spærret for HRT’s Sakon Yamamoto i Q1.
Udenfor placeringsstraf modtog Jarno Trulli en bøde på 4.400 euro for at have kørt 121.7 km/t i pitten.
På Autosport kan man læse den ændrede grid, men da FIA ikke har lagt den officielle startgrid op endnu, så kan vi ikke garantere, at gridden er korrekt.