Red Bull måtte ændre diffuseren i Monaco

Det var ikke til at se på den dominerende præstation som specielt Mark Webber gav i Monaco, men Red Bull havde måtte ændre deres diffuser før weekenden. McLarens Paddy Lowe havde observeret noget i Barcelona, der fik FIA til at bede Red Bull om at ændre diffuseren.

Red Bull RB6 med det store afgangsrør . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 24/5 2010 klokken 12:05

Tyske ’Auto Motor und Sport’ skriver i en artikel, at Red Bull Racing måtte ændre deres diffuser efter, at McLaren havde anklaget holdet for ikke at leve op til reglementet. Det fik FIA til at bede Red Bull om at modificere diffuseren.

Teamchef Christian Horner udtalte:

”Vi blev bedt om at køre en version uden disse (diffuser) vinger, og opdagede at det virkede endnu bedre end før.”

Teamchef Christian Horner: "Vi prøver at gøre det så svært for de andre at se noget."
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


En noget overlegen kommentar som nok blev givet fordi Ferrari, McLaren og Williams arbejder sammen om at finde Red Bulls guldæg.

Det findes bagerst på bilen, og derfor besværliggør Red Bull de andre holds udsyn ved at stille en masse mekanikere i vejen for at spærre udsynet.

”Nu er bagenderne på bilerne så følsomt et område, at vi prøver at gøre det svært for de andre at se noget,” udtaler Horner.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Briatore i sag om skattebedrag Nyt amerikansk F1-projekt på vej »