Spaniens GP – Dagen derpå

Jeg ved ikke om jeg så det samme Grand Prix som dig, kære læser, for jeg har hørt fra mange, at løbet i Barcelona var kedeligt. Det var nu ikke den fornemmelse jeg sad med, da jeg i går aftes fik set kulminationen på Europa-premieren.

En glad glad Mark Webber . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 10/5 2010 klokken 20:05

Endelig, efter tre ugers alt for lang pause, var der Formel 1 igen.

På den udskældte Circuit de Catalunya udenfor Barcelona var toppen af cremen stimlet sammen for at starte andet kapitel i dette års sæson. Europa-premieren er altid interessant fordi det er her de første store opdateringer kommer på bilerne.

Noget, der var rigtig tydeligt på Mercedes W01-chassiset, var, at den havde fået flyttet det normale lufthul ovenpå bilen. Flere teams præsenterede nye sponsorer, og hos Sauber Motorsport var der kongeligt besøg. Det var dog ikke spanske kong Juan Carlos, der få dage før løbsweekenden fik bortopereret en svulst på den ene lunge.

Der var kongeligt besøg hos Sauber Motorsport
Copyright Sauber Motorsport


Lucas og Timo går all-in hos Full Tilt Poker
Copyright Virgin Racing


I stedet var Burger King kommet på besøg, og han havde et sponsorat gældende for løbet i Barcelona og det tilsvarende spanske løb i Valencia senere på året.

Hos Virgin Racing, der nærmest spiller poker med kørernes chance for at gennemføre løbet, havde man indgået et sponsorat med Full Tilt Poker, som nu er at finde på både biler og kørerdragter.

Hos de to Red Bull-hold var der også gang i arrangementerne. Red Bull Racing brugte torsdag på at annoncere, at man fokuserede på ’Wings for Life’-organisationen, imens Toro Rosso annoncerede et sponsorat med Money Service Group.

Red Bull støtter Wings for life-organisationen
Copyright Red Bull Racing/Getty Images


Toro Rosso annoncerer Money Service Group som sponsor
Copyright Red Bull Racing/Getty Images


Ferrari har nu også fået en russisk sponsor. Det russiske antivirus-firma Kaspersky Labs har indgået en mindre sponsoraftale med den stejlende hingst. Ferrari brugte også weekenden på at vise deres støtte til 150 års forenet Italien, og så lancerede de røde en blå Ferrari-bluse til de blåklædte ’Alonsi’, så de kunne støtte deres helt i den røde bil.

Anti-virusfirmaet Kaspersky indgår en sponsoraftale med Ferrari
Copyright Ferrari Media


Ferrari fejrer Italiens 150 års uafhængighed
Copyright Ferrari Media


Der findes efterhånden et væld af voldsomme rutschebaner i verden. I Hansapark har de en ny rutschebane, der accelererer fra 0 til 100 km/t på 1.4 sekund. På Nürburgring har de ’Ringraser’, der er endnu hurtigere. Men den rutschebane, som kommer til at køre med med de gondoler, som Ferrari præsenterede i fredags bliver nok også helt speciel.

Fernando Alonso, Stefano Domenicali og Felipe Massa i Ferrari F1-rutschebanevognene
Copyright Ferrari Media


Formula Rossa-slæde
Copyright Ferrari Media


Fredagens frie træninger havde Paul di Resta og Christian Klien i den ene træning. Begge imponerede ved at køre hurtigere end Force India og HRT’s normale løbskørere. Det er aldrig rart, når fredagskøreren går ud og sætter løbskøreren på plads, hvis man altså ikke er den løbskører, det går ud over.

Christian Klien
Copyright Motion-Company


Christian Klien
Copyright Motion-Company


Fredagens store overraskelse var Michael Schumachers træningscomeback. Der var dog ingen, der kunne røre Red Bull Racings to kørere, når det handlede om at køre hurtigst. Det gjorde de både fredag og lørdag, og gentog resultatet i kvalifikationen. Jo, der var lagt op til dominans fra de røde tyre.

Michael Schumacher
Copyright Bridgestone Motorsportmedia


Sebastian Vettel
Copyright Red Bull Racing/Getty Images


Med Red Bull Racing forrest var der stor kamp om de efterfølgende pladser. Igen var Michael Schumacher hurtigere end holdkammeraten, Nico Rosberg, der endte med en rigtig Tycho Brahe-weekend. Der var dog tre kørere foran Michael Schumacher efter kvalifikationen.

Lewis Hamilton foran Fernando Alonso og mesterskabsførende Jenson Button. Efter Schumacher kom Robert Kubica, der igen imponerede i Renault og med en godt kørende Kamui Kobayashi på plads 10 i Sauber C29-raceren.

Top 3 i kvalifikationen
Copyright Red Bull Racing/Getty Images


Kamui Kobayashi
Copyright Sauber Motorsport


Starten på Spaniens Grand Prix
Copyright Bridgestone Motorsportmedia


Søndag var der lagt op til en kedelig omgang Red Bull-dominans af den slags, som folk hadede, da Michael Schumacher kørte for Ferrari. Det startede da også i den stil, da de to Red Bull-kørere stak af, men så er det jo godt, at kørerne skal have skiftet dæk. For her har Red Bull Racings mekanikere det med at fumle.

Så imens Michael Schumacher fik skiftet dæk på 3.8 sekunder, brugte Sebastian Vettel noget mere tid. Det betød, at Vettel kom ud i en hård kamp mod Lewis Hamilton, der måtte foretage en hasarderet manøvre efter, at Lucas di Grassi kom i vejen på vej ud af pitten. Vettel kørte bredt igennem første sving på tværs af afkørselsarealet, og det fik Lewis Hamilton foran.

Bruno Senna er populær hos de unge
Copyright Motion-Company


De spanske kørere nød god opbakning fra de spanske fans
Copyright Red Bull Racing/Getty Images


Her holdt Hamilton sig ind til næstsidste omgang, da en sivepunktering endte med at sende McLaren-raceren af banen i høj fart. En flot podieplads blev i stedet vekslet til en trist og pointløs 14. plads, men Hamilton har jo før prøvet at smide en podieplads væk sidst i løbet, sidste gang på Monza i 2009.

Fernando Alonso kørte ikke noget blændende løb, men han var hurtigste ikke-Red Bull eller McLaren-kører, og han kom op på plads to til sidst. Vettel, som døjede med problemer, havde tilpas afstand til Michael Schumacher på plads fire til ikke at oversatse.

Jaime Alguersuari var en af løbets største overraskelser
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Schumacher blev jagtet af Button i over halvdelen af løbet
Copyright Mercedes GP


Nede i feltet var der masser af gode kampe. Specielt Jaime Alguersuari var en fryd for øjnene. Hjemmebanekøreren brugte alt sit kendskab til banen til at overhale på steder, hvor de andre kørere ikke turde prøve.

Løbets bedste kamp var dog kampen mellem Michael Schumacher og Jenson Button. Schumachers lynhurtige pitstop kombineret med et lidt langsommere McLaren-pitstop gjorde, at tyskeren kom ud på samme tid som den regerende verdensmester. En kamp der varede i over 30 omgange.

Nede i den kedeligere ende af feltet, hvor HRT, Lotus og Virgin regererer var det business as usual. Heikki Kovalainen fik slet ikke startet løbet, da dataproblemer gjorde at bilen ikke ville skifte gear. Bruno Senna kom kun lidt over en omgang før han udgik, og holdkammeraten Karun Chandhok endte også på listen med udgåede kørere.

Bruno Senna kom næsten længere på banen under kørerparaden end i løbet
Copyright Motion-Company


Hispania Racing F1 gruppefoto
Copyright Motion-Company


Ingen kunne dog røre ved Mark Webber, der kørte et fantastisk løb. Et af den slags, hvor han var både lynende hurtig, dominerende og kontrollerende. Det var dog også en meget glad australier, der efter 66 omgange kunne fejre sin tredje sejr i Formel 1.

Årets spanske podie med sejrsherre Mark Webber i midten
Copyright Ferrari Media


Mark Webber tog sejren
Copyright Bridgestone Motorsportmedia


Om få dage går det løs i de smalle gader i Monaco. En bane som kørerne allerede nu frygter. Specielt kvalifikationens Q1 er de bange for, da de frygter trafikprop. Kørerne har derfor ønsket, at få Q1 delt op i to, så banen ikke ville være så fyldt.

Det bliver dog ikke til noget, men FIA’s tekniske chef Charlie Whiting var dog ikke afvisende. Det vil kræve, at samtlige 12 teams er enige om en midlertidig ændring af kvalifikationsreglementet, og det forventer han ikke sker.

Mark Webber går champagneamok
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Red Bull fejrer sejren
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Jeg vil slutte denne Dagen derpå med min subjective Hot og Not-liste.

Hot-listen
1. Mark Webber - Når han gør det godt, så gør han det rigtig godt.

2. Michael Schumachers comeback og hans forsvar af sin placering overfor Jenson Button

3. Jaime Alguersuari - for at vise, at han kan overhale og gør sig berettiget til sin plads i Formel 1.

(4.) Lewis Hamilton – for at presse på og gå efter placeringen foran

Michael Schumacher
Copyright Mercedes GP


Jaime Alguersuari
Copyright Red Bull Racing/Getty Images


Not-listen
1. Felipe Massa – For ikke at udfordre nok og køre hurtigt nok

2. Sebastian Vettels Red Bull-racer – for at gå i stykker i tide og utide

3. Virgin Racing – for at opgradere en bil til at køre langsommere end den tidligere konfiguration

Mike Gascoyne og Lotus teamchef Tony Fernandez
Copyright Lotus Racing


Christian Klien brugte Kangaroo TV til at holde styr på, hvad der skete på banen
Copyright Motion-Company


Lucas di Grassi
Copyright Bridgestone Motorsportmedia


Jarno Trulli
Copyright Lotus Racing


Andalusien var lokal sponsor til Spaniens Grand Prix
Copyright McLaren


Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Button kritiserer Schumacher Kevin Magnussen tilfreds efter svær weekend »