• Forside

Officielt: HRT F1 Team bekræfter Chandhok

Det er netop blevet bekræftet, at det nye HRT F1 Team har indgået kontrakt med den indiske kører, Karun Chandhok.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 4/3 2010 klokken 16:03

Karun Chandhok, den nu tidligere GP2-kører (på billedet efter sin eneste sejr i klassen), bliver den næste indiske kører i Formel 1. Det blev bekræftet umiddelbart inden præsentationen af teamet i dag i Murcia, Spanien.

Colin Kolles, HRT's teamchef, sagde: "Jeg er meget glad for at bruge omgivelserne i Murcia til officielt at afsløre vores bils bemaling i dag. Vi har også netop færdiggjort vores kører line-up, med den indiske Karun Chandhok ved rattet, i vores første sæson nogensinde.

"Vi har været meget imponerede over Karun's præstationer i GP2. Indien er et stort land. Det vil være godt for sporten at have en indisk kører på gridden i det første indiske Grand Prix. Murcia er en del af rødderne i teamet.”

Karun Chandhok, da han kørte i GP2 for Durango.

"Alt er nu på plads efter en nærmest umulig kamp mod tiden for at registrere holdets navn, indrømmede Kolles. ”Og jeg mener virkelig, at vi nu har en fremragende platform til at bygge videre på og komme videre og vise stærke resultater i 2010. Nu er vi nødt til at arbejde sammen, lære sammen og fortsætte udviklingen som et team."

Jose Ramon Carabantes, teamets ejer, tilføjede: "Det nye HRT F1 Team, Hispania Racing F1 Team, er født i Murcia. Jeg er stolt over at kunne byde velkommen i Murcia, hvor holdet har sine rødder, og for at give mit land stolthed over sit første spanske Formel 1-team nogensinde.”

"Navnet på holdet indeholder ordet Hispania, som ikke kun er navnet på en af mine virksomheder, men Hispania var også det romerske navn for den Iberiske Halvø. Dette afspejler nu vores team's nye identitet.

”2010 vil være en fantastisk debut for teamet og ikke mindst for kørerne i vores nye HRT F1 bil," sluttede Carabantes.

Chandhok bliver dermed teamkammerat med Bruno Senna i teamet, der er bygget på ruinerne af det nu lukkede Campos Meta, som for nylig blev opkøbt af Jose Ramon Carabantes.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER