• Forside

Senna bliver hos Campos

Bruno Senna blev i november sidste år bekræftet hos Adrian Campos’ team, men nu er det ikke længere Adrian Campos, der står bag. Det har fået Bruno Senna til at frygte for sit sæde, men det er sikkert skriver avisen ’Globo’.

Bruno Senna i Dallara-cockpit . Copyright Campos Meta

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 22/2 2010 klokken 16:02

Bruno Sennas sæde hos Campos Meta blev meget varmt, da Adrian Campos blev købt ud af sit eget team i fredags. Bruno Senna har nemlig ikke leveret sponsorer eller penge, men kun hans kendte efternavn til holdet.

Derfor startede rygterne hurtigt om en udskiftning til en mere pengestærk betalingskører, men det skulle ikke have mere på sig end, at Bruno Senna gerne må levere nogle penge til holdet.

Bruno Senna
Copyright Campos Meta


Det skriver den brasilianske avis ’Globo’, der rapporterer om et møde mellem den nye ejer Jose Ramon Cabarante, ny teamchef Colin Kolles og Bruno Senna på en yacht i Alicante.

Ifølge avisen skulle Senna have fået bekræftet, at han ikke behøver skaffe flere sponsorer, men at han er meget velkommen til det.

Computertegning
Copyright Campos Meta

RELATEREDE NYHEDER