Bernie Ecclestone var sidste år ude og angribe Force India for ikke at have hyret Karun Chandhok som køreren, der afløste Giancarlo Fisichella.
Et indisk team med en indisk kører, og et kommende indisk grand prix, gav onkel Bernie et par ekstra dollartegn i øjnene.
Det er det schweiziske motorsportsblad ’Motorsport Aktuell’, der skriver at 26-årige Karun Chandhok (kendt fra GP2) har skrevet kontrakt med Stefan Grand Prix.
Karun Chandhok får sin Formel 1 og testdebut for Red Bull Racing i RB3 chassiset
Copyrigt GEPA Pictures/Red Bull Racing
Det er blandt andet på en opdatering på Karuns egen hjemmeside, der danner basis for dette.
”Min far, vores sponsorer og jeg har haft travlt med at følge kørermarkedet i F1 og sikret os, at vi har talt med de rigtige mennesker. Men det er meget kompliceret.”
”Vi har mødt alle de nye teams samt nogle af de nuværende for at udforske vores muligheder for 2010. I øjeblikket vil jeg sige, at der stadig er tre meget realistiske muligheder for at køre Formel 1 næste år, men jeg tror ikke vi kan annoncere noget de næste par uger.”
De tre teams menes at være Campos Meta1, US F1 team og Stefan Grand Prix.
Karuns far er Vicky Chandhok, en højtstående indisk motorsportsofficial og gode venner med Bernie Ecclestone.
Kamui Kobayashi og Kazuki Nakajima mødes måske igen på gridden i 2010.
Copyright Toyota Motorsport
Kazuki Nakajima menes at være hyret som Stefan Grand Prixs første kører. Det baseres på Kazukis tidligere tilknytning til Toyota og han er ledig på markedet.
Stefan GP skriver i forbindelse med deres kommende test på Portimao, at første kører er sikret, og han har to års erfaring.
Det har den japanske kører efter to fulde år hos Williams i 2008 og 2009.