• Forside

Jerez dag 1 Mercedes på toppen

Det var en mørk og kedelig dag, og regnen faldt blidt på Jerez-banen da Formel 1-holdene skulle teste deres biler, men Rosberg strålede.

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 10/2 2010 klokken 19:02

Nico Rosberg har meget svært ved ikke at være tilfreds. Han satte den hurtigste tid af alle, og følte sig godt tilpas i bilen, i hvert fald indtil han løb tør for brændstof ude på banen.

Næsthurtigst blev Toro Rosso med Sebastian Buemi bag rattet, og kort efter kom Nico Hulckenberg i sin Williams.

Ferrari som dominerede sidste uges tests, måtte se sig flyttet ned på 4. pladsen, og Verdensmesteren, Jenson Button, har vidst ikke fundet sig helt til rette med sin McLaren endnu.

Liuzzi formåede at sætte den nye Force India ind på 7. bedste tid, hvilket er det bedst opnåede af de hold der ikke har testet før.

Mark Webber fik mulighed for at lufte den helt ny Red Bull, og kørte 50 omgange, før en olielæk stoppede fornøjelserne.

Virgin Racing var også mødt op, men fik ikke den bedste dag ud af det. Tim Glock nåede kun 5 omgange, og opnåede den suverænt ringeste tid af alle.

Position Kører Hold Tid Omgange
1. Nico Rosberg Mercedes GP Petronas 1:20.927 57
2. Sebastien Buemi Toro Rosso 1:21.031 84
3. Nico Hulkenberg Williams 1:22.243 118
4. Fernando Alonso Ferrari 1:22.895 88
5. Kamui Kobayashi BMW Sauber 1:23.287 55
6. Jenson Button Vodafone McLaren-Mercedes 1:24.947 68
7. Tonio Liuzzi Force India 1:24.968 71
8. Vitaly Petrov Renault 1:25.440 27
9. Mark Webber Red Bull 1:26.502 50
10. Timo Glock Virgin Racing 1:38.734 5


Tiderne er, som altid, uofficielle.

Vi ser spændt frem til resultaterne af de næste tests