• Forside

Valencia test – dag 3

Var der andre end Fernando Alonso på banen i dag, så var det ikke på tilskuerne man så dette. Fernando Alonsos debut tiltrak så meget opmærksomhed, at der var op mod fire kilometers kø for at komme til banen. Alonso skuffede ikke og kørte hurtigst.

Fernando Alonso i F10 . Copyright Ferrari Media

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 3/2 2010 klokken 21:02

Der var skiftedag på Jerez i dag, og nye ansigter fik muligheden for at prøve nye biler. Stjernen over dem alle var Fernando Alonso, der for første gang fik lov at køre en Ferrari Formel 1-racer. Rusland fik også deres første Formel 1-pilot, da Vitaly Petrov satte sig bag rattet på Renault R30-chassiset.

Hos den røde tyr satte Jaime Alguersuari sig ned i STR5 for første gang, og hos Williams havde Hulken sin debut som løbskører. Michael Schumacher havde Mercedes-raceren for sig selv i dag, mens Pedro de la Rosa vendte tilbage til BMW Saubers hurtige C29.

Når man tænker på, at en GP2-racer på ingen måde er en langsom racer, så er det ekstra underholdende at høre om forskellen. Som Vitaly Petrov der prøvede en F1’er for første gang i dag.

”Jeg nød virkelig min første dag i bilen og alt gik godt. Bilen er virkelig imponerende sammenlignet med en GP2-bil, og jeg nød at opleve kræfterne og bremseeffekten. Efter ca. 30 omgange begyndte jeg at føle mig tilpas og forstå bilens grænser.”

Jaime Alguersuari debuterede i STR5
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Nico Hulkenberg var tilbage i en Formel 1-bil for første gang siden juniortesten på Jerez i december. Han havde en god dag i FW32.

”Vi opnåede en masse kilometer I dag, hvilket er godt og tillod mig at vænne mig til bilen, og mine første indtryk er alle positive. Vi kørte en del long runs på meget brændstof, hvilket har givet os en god grundstamme, men vi er nødt til at fortsætte med at arbejde.”

Michael Schumacher sluttede testen i Valencia på plads 3
Copyrigt Mercedes GP


Michael Schumacher udtalte efter første hele testdag:

”Jeg er meget glad for at have været tilbage i en Formel 1-bil denne uge. Vi havde et kort løb mandag, og siden næsten en hel dag, hvilket var godt. Erfaringerne har været meget positive, og bilen kører meget stabilt med kun en lille hydrauliklæg, hvilket sænkede os lidt tidligt.”

”Jeg føler mig frisk og motiveret, og meget positiv omkring sæsonen foran. Jeg kan ikke vente med at komme tilbage i bilen og fortsætte programmet på Jerez i næste uge.”

Fernando Alonso i F10
Copyright Ferrari Media


Dagens store stjerne Fernando Alonso sagde til Ferraris medieside:

”Jeg har ventet på dette øjeblik i flere måneder og endelig er den her. Idag koncentrerede jeg mig hovedsageligt om at lære bilen at kende. Der var mange nye ting for mig, som Schuberthjelmen og Brembo-bremserne som jeg aldrig har brugt før.”

”Jeg vidste, at man havde forventet mange fans her, men det her var noget helt andet. Vi er midt på igen og det er utroligt at se så mange folk på tribunerne. Det var en meget speciel dag for mig. Ikke kun fordi jeg endelig havde min debut i rødt, men det er også min fars fødsesdag, som var her hos mig. Jeg nød hver eneste af de 127 omgange.”

Der var ingen tvivl om, hvem disse tilskyuere var kommet for at se
Copyright Ferrari Media



Men hvordan gik det så. Her kommer tiderne fra den sidste testdag i Valencia. Tiderne er leveret af Williams, og er som altid uofficielle.

Plads
1. Fernando Alonso Ferrari F10 1.11.470 127
2. Pedro de la Rosa BMW Sauber C29 1.12.094 80
3. Michael Schumacher Mercedes MGP W01 1.12.438 82
4. Jaime Alguersuari Toro Rosso STR5 1.12.576 97
5. Jenson Button McLaren MP 4-25 1.12.951 82
6. Vitaly Petrov Renault R30 1.13.582 75
7. Nico Hulkenberg Williams FW32 1.13.669 126

Testen på Valencia er nu slut, og næste test begynder i næste uge. Her vil der være flere nye biler med, så der er noget at se frem til.