Hvem var egentlig hurtigst?

De første test er nu overstået, og umiddelbart kan man jo blot se på tiderne og se at Ferrari var overlegen. Men var de det, eller var der andre der også kunne gøre sig gældende?

Fernando Alonso i F10 . Copyright Ferrari Media

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 5/2 2010 klokken 15:02

De netop overståede tests gav os et lille blik på 2010 bilernes evner, dog uden at man på dette tidspunkt kan lægge for meget i det.

Ferrari var umiddelbart urørlige, med Sauber som en anden storspiller når vi taler om omgangstider.

Hvis vi nu prøver at analysere det en smule, er det muligt at billedet ser anderledes ud, da vi jo hele tiden skal huske på de forskellige brændstofmængder der kan være kørt på.

Prøv at se på tiderne, og hvornår de er sat:

Team kører hurtigste omgangstid sat på omgang ud af
Ferrari Felipe Massa 1:11.722 1. omgang 11 omgange
Sauber Kamui Kobayashi 1:12.056 4. omgang 8 omgange
McLaren Lewis Hamilton 1:12.256 4. omgang 20 omgange
Renault Robert Kubica 1:12.426 2. omgange 3 omgange
Mercedes GP Nico Rosberg 1:12.899 5. omgang 6 omgange



Dette viser at Ferrari F10 er hurtig, men måske ikke så dominerende i forhold til McLarens MP4-25 som det ellers så ud til, da det virker sandsynligt at Hamilton har haft mere brændstof i tanken, da han skulle køre flere omgange før han pittede igen.

MP 4-25. Er den hurtig nok? Copyright McLaren

Lidt overraskende er det dog stadig at se Saubers C29 ligger foran Mercedes GP under hele træningsforløbet, og her spiller brændstofmængderne nok ikke ind på samme måde, da begge holds bedste tider blev sat med relativt lav brændstofmængde.

Williams er også værd at kigge på. Ikke fordi de lavede noget spektakulært, men fordi de erklærede at de tests de lavede, alle var med høj brændstofmængde ombord, da det netop var kørsel under de forhold de ville kigge på.

Rubens Barrichello testkører FW32 Copyright Williams F1

Jeg anerkender at denne type lommefilosofiske analyser ikke er særligt videnskabelige, men det giver da alligevel grund til eftertanke

Hvad synes du?
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Stefan møver sig ind på Campos Jomfruens mødom blev taget »