Kubica søger job

Robert Kubica melder i dag ud, at han fra næste år er ledig på kører-markedet efter BMW Saubers pludselige tilbagetrækning fra Formel 1 efter denne sæson.

Af: Tommi Pedersen (tp@bmf1.dk) d. 30/7 2009 klokken 19:07

Robert Kubicas manager, Daniele Morelli, bekræfter i dag at Kubica, på grund af BMW Saubers pludselige tilbagetrækning fra Formel 1, officielt er fri på markedet.

”Der var ingen tegn i teamet på, at dette ville ske,” sagde Daniele Morelli.

Kubica, der har været med i teamet siden 2006, havde en kontrakt med BMW frem til slutningen af 2010, men BMWs pludselige udmelding har gjort, at Kubica føler sig meget usikker på fremtiden, og vælger derfor allerede nu at bekendtgøre, at han er ledig på markedet.

Sejrspodiet i Canada. Fra venstre Nick Heidfeld, Mario Theissen, vinderen Robert Kubica og løbets nr. 3, David Coulthard.

Robert Kubica havde flere flotte resultater sidste år, hvor han på et tidspunkt førte i kørernes mesterskab, men i år har BMW Sauber desværre ikke kunnet bygge en bil, der har været konkurrencedygtig.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Massa slutter intensiv behandling FOTA giver Schumacher én testdag i F60 »