FOTA giver Schumacher én testdag i F60

Holdene i FOTA har givet Michael Schumacher lov til at få én testdag i Ferrari F60.

Af: Tommi Pedersen (tp@bmf1.dk) d. 31/7 2009 klokken 16:07

Ferrari har skrevet til holdene i FOTA, hvor de har bedt om tilladelse til, at Michael Schumacher kan få lov til at få én testdag i Ferrari F60.

Testdagen vil give Schumacher muligheden for at få følingen med slicks-dæk, samt lære at bruge KERS og den bevægelige frontvinge, som ikke blev benyttet, da han stoppede sin karriere.

Michael Schumacher i F2007.

Alle teams har ellers en tvungen ferie frem til d. 16 august, hvor både produktion og udvikling står stille. Alligevel har alle holdene under FOTA vist deres sportslige respekt på grund af Massa´s uheld, og i dag givet Schumacher tilladelse til at få én testdag i Ferrari F60.

Det vides endnu ikke om Williams og Force India vil give deres tilladelse. Det er de eneste hold, der ikke er med i FOTA, men hvis de accepterer den ene testdag, vil det være op til FIA at give den endelige tilladelse.

Ferrari F60 på Mugello

Michael Schumacher tester allerede i dag på Mugello i Ferrari´s 2007 model, men et gæt vil være, at det nok mest er for at teste hans form samt for at se om nakken er stærk nok. Endelig vil man også sikre sig, at der ikke er bivirkninger efter hans motorcykeluheld tilbage i februar.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kubica søger job Renaults appeldato fastsat »