Efter et par kritiske dage er Felipe Massa nu kommet sig så meget ovenpå uheldet i lørdags, at hans fremgang er accelereret.
Ifølge den italienske sportsavis ’La Gazzetta dello Sport’ har Felipe Massa nu taget de første skridt. Han kan sidde normalt og hans stemmebånd virker også.
Felipe Massa på Hungaroring
Således har han krævet et rigtigt måltid mad og et ordentligt bad. Felipe Massas tanker er nu tilbage i ’konkurrencemode’ og Felipes gravide kone Rafaela måtte svare på spørgsmål fra Felipe omkring løbet.
Rafaela matte blandt andet svare på spørgsmål om kvalifikationen og selve løbet. Da Felipe fik at vide, at Lewis Hamilton vandt løbet ærgrede Felipe sig.
”Det var mit løb!”
Felipe Massa
Felipe Massa er et godt eksempel på, at man kan fjerne et menneske fra konkurrencen, men ikke konkurrencen fra mennesket.
Ifølge rygter vil Felipe Massa, når han bliver udskrevet fra AEK-hospitalet, flyve direkte til Saô Paolo, hvor han kan blive passet i hjemlige omgivelser.
Felipe Massa under kørerparaden
Det hedder sig ellers, at Felipe skal en tur forbi et hospital i Paris, hvor yderligere undersøgelser skal foretages.