• Forside

Massa i koma

Efter at have fået en fjeder i hovedet udgik Felipe Massa fra Q2 i et spektakulært crash. Ulykken forårsagede et kraniebrud og efter operationen blev Massa bragt i koma.

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 25/7 2009 klokken 15:07

Under Q2 tabte Rubens Barrichello en 800 gr tung fjeder fra sin bil, med det uheldige udfald, at den fløj hen i hovedet på Felipe Massa.

Tilsyneladende bevidstløs kørte Massa frontalt ind i barrieren, og måtte graves fri af dækvæggen på samme måde, som vi så Kovalainen blive det i Spanien sidste år.

Længe var der usikkerhed om Brasilianerens helbred, da det eneste vi vidste var, at han blev fløjet på hospitalet.

Felipe Massa blev fløjet på hospitalet efter knock out i kvalifikationen

Efter uheldet blev der analyseret billeder, og lyttet til nyheder fra hospitalet, og det forlyder, at Massa har pådraget sig en skade omkring det ene øje, ligesom hans Schuberth styrthjelm også tog skade af sammenstødet med fjederen.

Forløbet har været som følger, med til tider modstridende oplysninger:

Lørdag 17.00
Ferraris teamchef, Domenicali, bekræfter at Massa ikke stiller til start i morgen

Lørdag 18:45
Det forlyder nu at Felipe Massas skader efter dagens ulykke er værre end først antaget. Han har fået et kraniebrud samt en hjernerystelse, foruden en skade over øjet, som skal opereres. Felipe Massa forbliver indtil videre på intensivafdelingen.

Lørdag 19:50
Massa tilstand erklæres stabil efter at have været kritisk. Mere nyt ventes først søndag.

Søndag 07:50
Massa har tilbragt natten i kunstigt koma, men forventes vækket igen i dag for at undergå nye undersøgelser, ikke mindst af hjernen.

Bernie Ecclestone har været på hospitalet og fortæller, at der allerede er sat folk i gang med at undersøge hvad man kan gøre for at undgå denne type ulykker - også med tanke på Henry Surtees dødsulykke i sidste uge.

Massas familie, og dermed også hans gravide kone, er på vej fra Brasilien

Rygterne på paddock er, at Ferrari måske også trækker Kimi Räikkönen ud af løbet, men det er indtil videre kun rygter som man ikke skal lægge mere i.

Søndag 10:00
Ferrari meddeler at Massas tilstand har været stabil natten over, og at der vil blive foretaget en ny CT-skanning senere på dagen.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Omg
2. Sebastian Vettel Oracle Red Bull Racing
P
1:21.607 20
3. Mark Webber Oracle Red Bull Racing
P
1:21.741 22
4. Lewis Hamilton McLaren Formula 1 Team
P
1:21.839 23
5. Nico Rosberg Williams Racing
P
1:21.890 24
6. Heikki Kovalainen McLaren Formula 1 Team
P
1:22.095 29
7. Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari
P
1:22.468 25
9. Kazuki Nakajima Williams Racing
P
1:22.835 24
10. Felipe Massa Scuderia Ferrari
P
1:20.823 18
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)