Efter Felipe Massas ulykke i Ungarn har rygterne om en afløser været mange.
Et stort ønske blandt mange har været at få Michael Schumacher tilbage bag rattet i en Ferrari, men det har han ikke selv villet stille sig i position til, og udelukkede også forleden at han ville træde ud af sin pension.
Nu har piben imidlertid fået en anden lyd. Efter at Ferrari bekendtgjorde, at Schumacher var deres førstevalg til at afløse den uheldige brasilianer, er den 7-dobbelte verdensmester ved at gøre sig klar til at køre race på topplan igen.
Michael Schumacher back in business.
Ferrari er kommet med en kortfattet udtalelse, hvori de fortæller, at der vil blive lavet et målrettet træningsprogram, som skal gøre den 40-årige stjerne køreklar igen.
Schumacher udtaler: "Jeg kunne ikke sidde den uheldige situation, som Ferrari står i, overhørig, og efter et møde med Luca di Montezemolo og Stefano Domenicali har jeg accepteret at blive klar til at køre igen fra Europas Formel 1 Grand Prix i Valencia, og indtil Felipe Massa kan køre bilen igen."
Denne nyhed vil givetvis glæde de mange fans, som Michael Schumacher til stadighed har, for ikke at nævne de mange trofaste Ferraritilhængere.
Michael Schumachers hjelm der til Brasiliens Grand Prix er udstyret med syv stjerner og desuden er alle hans karrieres sejre skrevet derpå, Brasilien 2006
Endvidere lader det til at vi endeligt kan få afklaret det gamle spørgsmål om hvordan Kimi Räikkönen og Michael Schumacher vil klare sig i den samme bil.