• Forside

Dramatisk kvalifikation: Button på pole

Af: Jesper (jwk@bmf1.dk) d. 1/4 2006 klokken 04:04

Med sin egen tredje pole-position og Hondas første siden Monza 1968 er der grund til glæde hos Jenson Button og i Honda-lejren. Han kommer dog til at skulle holde særdeles godt øje med sidespejlene under starten i morgen, idet det bliver to Renaulter, der er kendt for deres lynhurtige starter, der kommer lige efter. Ligesom i Malaysia blev det Giancarlo Fisichella, der vandt den interne duel med Fernando Alonso.

Inden resultatet af kvalifikationen kunne fastslås, var vi imidlertid vidne til en dramatisk session, hvor der både var en smadret Ferrari, regn og to røde flag. Alt det, kan du læse om nedenfor i det fulde referat af kvalifikationen.


Jenson Button var flyvende.

OPTAKT:
Velkommen til kvalifikationen til Australiens Grand Prix 2006. Efter en tredje træning, der blev præget af regn, skal det blive spændende at se, hvor godt holdene er forberedte, nu hvor tiderne begynder at tælle.

De første TV-billeder er netop begyndt at komme igennem fra Melbourne, og de viser, at der nu er tørvejr med store huller i skyerne, og at banen ser tør ud.

Temperaturen er steget til 19 grader og asfalten er nået op på 27 grader. Der er en let vind på cirka 2 meter i sekundet, og luftfugtigheden ligger på 50%.

En kører som skal blive spændende at følge i kvalifikationen er Nico Rosberg, der bare har kørt 22 omgange på banen. Det er derfor et stort spørgsmål, hvor godt han kender banen.

1. UDSKILNING:
Da den grønne lampe bliver tændt er der syv kørere, som straks kører ud, heriblandt Ralf Schumacher og Jarno Trulli fra Toyota, som er de mest oplagte af de syv til at gå videre til anden runde.

Det bliver Vitantonio Liuzzi (Toro Rosso), der kommer til at sætte den første tid: 1:31.494, men han bliver hurtigt overgået af sin holdkammerat Scott Speed (1:30.426), Ralf Schumacher (1:30.907) og Jarno Trulli (1:31.490).

Første mand af banen er Yuji Ide, der har haft store problemer med at blive på banen i denne weekend. Han holder dog bilen i gang og kommer tilbage på banen men tager samtidig en stor mængde grus med sig.

Liuzzi har i mellemtiden forbedret sig og er gået i spidsen.

Det lader til at Ide har store problemer. Nu er han spundet rundt midt på banen, og han går helt i stå i højre side af banen, da han forsøger at komme i gang igen. Over pitradioen bliver han opfordret til at sætte bilen i bakgear, hvilket da til sidst også hjælper.

Inden da har løbsledelsen dog valgt at få de røde flag frem, og kvalifikationen er derfor stoppet med 7:52 tilbage. Der er indtil nu 10 kørere, der har sat en tid.

Da kvalifikationen bliver givet fri igen efter en kort pause er Juan Pablo Montoya (McLaren), de to Ferrari- og Renault-kørere blandt de første til at komme ud på banen. De skal tydeligvis ikke risikere at blive fanget i trafikken og dermed blive forhindret i at sætte en tilstrækkelig god tid til at gå videre.


Montoya var hurtigst efter 1. udskilning men røg senere lidt tilbage.

Af kørerne, der nu er på banen er det Giancarlo Fisichella (Renault), der er den hurtigste, og han kommer rundt i tiden 1:27.765, men hverken Montoya (1:28.149), Ralf Schumacher (1:28.208), Nico Rosberg (1:28.351), Fernando Alonso (1:28.569), Nick Heidfeld (BMW, 1:29.027) kan komme i problemer.

Næste mand med hurtigste tid er Jarno Trulli som kommer ned på 1:27.748. Samtidig er Kimi Räikkönen (McLaren) på vej rundt i en hurtig tid - ja, den bliver den hurtigste af alle: 1:27.193, hvilket dog overgås kort efter af Montoya (1:27.079).

På vej rundt på sin første og eneste hurtige omgang laver Rubens Barrichello (Honda) en fejl - får det betydning for ham? Ja, det gør det! Barrichello kommer ikke med i næste runde.

I de sidste sekunder forbedre Felipe Massa (Ferrari) sig, så han lige nøjagtig når op på en 15. plads.

Nr. Kører Hold Dæk Bedste tid
1. Juan Pablo Montoya McLaren M 1:27.079
2. Kimi Räikkönen McLaren M 1:27.193
3. Mark Webber Williams B 1:27.669
4. Jarno Trulli Toyota B 1:27.748
5. Giancarlo Fisichella Renault M 1:27.765
6. Nick Heidfeld BMW Sauber M 1:27.796
7. Ralf Schumacher Toyota B 1:28.007
8. Jenson Button Honda M 1:28.081
9. Michael Schumacher Ferrari B 1:28.228
10. Nico Rosberg Williams B 1:28.351
11. David Coulthard Red Bull M 1:28.408
12. Jacques Villeneuve BMW Sauber M 1:28.460
13. Fernando Alonso Renault M 1:28.569
14. Christian Klien Red Bull M 1:28.757
15. Felipe Massa Ferrari B 1:28.868
16. Vitantonio Liuzzi Toro Rosso B 1:28.999
Ikke kvalificeret til næste afdeling
17. Rubens Barrichello Honda M 1:29.943
18. Christijan Albers Midland F1 B 1:30.226
19. Scott Speed Toro Rosso B 1:30.426
20. Tiago Monteiro Midland F1 B 1:30.709
21. Takuma Sato Super Aguri B 1:32.279
22. Yuji Ide Super Aguri B 1:36.164

Resultatet efter den første udskilning.


2. UDSKILNING:
Da de resterende 16 kørere får lov at køre ud igen er det Nick Heidfeld, der er den første mand, men han får hurtigt følgeskab af yderligere seks kørere blandt andet holdkammeraten Jacques Villeneuve. Heidfelds tid bliver 1:26.561 og med 1:30.064 til Villeneuve. Heidfeld er altså meget hurtigere end, det der blev kørt i første udskilning.

Liuzzi er også pænt hurtig med 1:27.893, men det er Trulli, som er den næste til at at tage teten med 1:26.472.


Alonso tog teten under 2. udskilning.

Stillingen skifter hurtigt efterhånden som kørerne sætter deres tider. Det lader også til, at Renault har lært af fejlen fra Malaysia, hvor de var så sent ude i anden udskilning, at de havde svært ved at nå at fylde brændstof på bilerne til de sidste 20 minutter. Begge kørere er netop nu ude af pitten.

Det er Kimi Räikkönen også, og han har ikke nogen problemer med at tage den foreløbige førsteplads med tiden 1:26.161. Der ser imidlertid ud til, at Alonso har tænkt sig at gøre noget ved det: 1:25.729.

Nico Rosberg har problemer i det første sving, hvor han er lidt langt ude over kerben, og han er da også et sekund efter Alonso på første mellemtid.

Så er Felipe Massa ude af kvalifikationen! Han spinder af banen i sving 11 og ramler ind i barrieren, hvorved bagvingen bliver smadret. Han har tilsyneladende slet ikke nok varme i dækkene og bilen spinder rundt, da han forsøger at bremse.

Situationen udløser endnu et rødt flag, så marshalsene kan få ro til at ryde op.

Nu gælder det for dem, der endnu ikke har kvalificeret sig om at få en så god position i køen som mulig. Der er dog 5:28 minutter tilbage, så der er lidt plads til at sprede feltet.

Mark Webber (Williams), Jenson Button og Massa har endnu ikke sat nogen tid, mens Rosberg, Villeneuve, Klien har sat tider, der ikke er gode nok til at kvalificere dem.

Da kvalifikationen bliver givet fri igen bliver Alonso, Montoya, Räikkönen og Fisichella i pitten, da deres tider er så gode, at der ikke er nogen grund til at forsøge mere.

Liuzzi er den første ude, men flere kørere - heriblandt Michael Schumacher (Ferrari) - presser hårdt på for at komme forbi, så han ikke kan forhindre en hurtig tid. Efter lidt kamp opgiver Liuzzi at holde dem bag sig og koncentrere sig i stedet om at få lidt luft til de fire.

Michael Schumachers tid er bare god nok til en 10. plads og han bliver hurtigt skubbet ned på 11. pladsen - skal begge Ferrari-kørerene udgå?

Og nu begynder det at regne kraftigt!!! Dermed må Schumacher formodes at være ude. Ja, han opgiver og køre stille og roligt i pit.

Nico Rosberg har heller ikke kvalificeret sig, og dermed er yderligere to af de oplagte top ti kandidater ude.

Nr. Kører Hold Dæk Bedste tid
1. Fernando Alonso Renault M 1:25.729
2. Juan Pablo Montoya McLaren M 1:25.902
3. Nick Heidfeld BMW Sauber M 1:26.014
4. Mark Webber Williams B 1:26.075
5. Kimi Räikkönen McLaren M 1:26.161
6. Giancarlo Fisichella Renault M 1:26.196
7. Jarno Trulli Toyota B 1:26.327
8. Jenson Button Honda M 1:26.337
9. Ralf Schumacher Toyota B 1:26.596
10. Jacques Villeneuve BMW Sauber M 1:26.714
Ikke kvalificeret til næste afdeling
11. Michael Schumacher Ferrari B 1:26.718
12. David Coulthard Red Bull M 1:27.023
13. Vitantonio Liuzzi Toro Rosso B 1:27.219
14. Christian Klien Red Bull M 1:27.591
15. Nico Rosberg Williams B 1:29.422
16. Felipe Massa Ferrari B  

Resultatet efter den anden udskilning.


3. AFDELING:
Med regnens tilsynekomst bliver det rigtig spændende at se, hvordan de enkelte kørere har tænkt sig at angribe situationen. Banen ser ikke specielt våd ud, og det kan se ud som om, regnen lige nu er taget af, så alle starter ud på tørvejrsdæk.

Som ved de to tidligere løb i denne sæson vil det første kvarters tid blive brugt til at køre så mange omgange som muligt og samtidig forbruge så lidt benzin som muligt.

Fernando Alonso lægger ud med en tid på 1:28.942. I den anden ende af tabellen kommer Montoya rundt i godt 1:34.

For at en omgang skal tælle med hensyn til at få lov til at tanke op for den igen bagefter, så skal den køres på en tid, der maksimalt er 10% langsommere end poletiden, så det bliver netop omkring 1:34, der er grænsen.

Efter syv minutter holder Jarno Trulli stadig stille i pitten - mon han har problemer?

Med godt ti minutter tilbage går Jacques Villeneuve i pit, og han holder stille i et godt stykke tid. Han skiftede motor inden kvalifikationen og kommer derfor til at få en straf på ti placeringer i forhold til den placering, han opnår i kvalifikationen.

Første regulære dækskifte kommer med ni minutter igen, og det er Juan Pablo Montoya, der står for det. Efterfølgende begynder han at sætte tempoet op, og med bedste tider i alle tre sektorer og en samlet tid på 1:26.391 har han ikke nogen problemer med at tage den foreløbige føring.

Der er nu med godt fire minutter tilbage travlhed i pitten - for eksempel er begge Renault-kørere og Jenson Button (Honda) inde og få friske dæk på.

På sin første hurtige omgang efter dækskiftet sætter Alonso bedste tid i de to første sektorer - kan han følge op i den sidste del? Ingen problemer og tiden bliver 1:25.778.

Samtidig spinder Montoya rundt, men han er i stand til at fortsætte.

Alonso får dog ikke lov til at beholde føringen i ret lang tid, og det er Jenson Button, der er mere end et halv sekund hurtigere end den regerende verdensmester. 1:25.229 er den ny tid at gå efter, men er der nogen, som er i stand til at udfordre den?

Tiden er udløbet, men kørerne har lov til at fuldføre påbegyndte omgange. Montoya sætter hurtigste tid i første sektor men sætter lidt tid til i anden sektor. Hvad ender det med? Han klarer det ikke - det bliver bare til femte tid, så han har sat meget tid til i den sidste tredjedel.


Sidste år vandt Fisichella i Melbourne og med en andenplads på gridden i den måse bedst startende bil, kan han måske gentage triumfen.

Dermed er Jenson Button i pole, og der er stor glæde i Honda-pitten - der lyder et "Juhuu" fra Button over pitradioen.

På de to pladser lige efter Button kommer de to Renault-kørere med Fisichella foran Alonso. Herefter følger Räikkönen og Montoya, Ralf Schumacher, Webber, Heidfeld og Villeneuve. Jarno Trulli kom slet ikke ud at køre i de sidste tyve minutter.

Vi vender her på Bilmagasinet F1 tilbage i løbet af lørdagen med reaktioner på kvalifikationen.

Nr. Kører Hold Dæk Bedste tid
1. Jenson Button Honda M 1:25.229
2. Giancarlo Fisichella Renault M 1:25.635
3. Fernando Alonso Renault M 1:25.778
4. Kimi Räikkönen McLaren M 1:25.822
5. Juan Pablo Montoya McLaren M 1:25.976
6. Nick Heidfeld BMW Sauber M 1:26.612
7. Ralf Schumacher Toyota B 1:26.937
8. Mark Webber Williams B 1:27.579
9. Jacques Villeneuve BMW Sauber M 1:29.239
10. Jarno Trulli Toyota B  
Udskilt efter anden periode
11. Michael Schumacher Ferrari B 1:26.718
12. David Coulthard Red Bull M 1:27.023
13. Vitantonio Liuzzi Toro Rosso B 1:27.219
14. Christian Klien Red Bull M 1:27.591
15. Nico Rosberg Williams B 1:29.422
16. Felipe Massa Ferrari B  
Udskilt efter første periode
17. Rubens Barrichello Honda M 1:29.943
18. Christijan Albers Midland F1 B 1:30.226
19. Scott Speed Toro Rosso B 1:30.426
20. Tiago Monteiro Midland F1 B 1:30.709
21. Takuma Sato Super Aguri B 1:32.279
22. Yuji Ide Super Aguri B 1:36.164

Resultatet af kvalifikationen.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Omg
4. Kimi Räikkönen McLaren Formula 1 Team
P
1:25.822 0
5. Juan Pablo Montoya McLaren Formula 1 Team
P
1:25.976 0
7. Mark Webber Williams Racing
P
1:26.937 0
Udelukket efter perioden
11. Michael Schumacher Scuderia Ferrari
P
1:26.718 0
12. David Coulthard Oracle Red Bull Racing
P
1:27.023 0
14. Christian Klien Oracle Red Bull Racing
P
1:27.591 0
15. Nico Rosberg Williams Racing
P
1:29.422 0
16. Felipe Massa Scuderia Ferrari
P
1:28.868 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)