Igen en god dag for Brawn Grand Prix. Denne gang var det Rubens Barrichello, der fik sin første tur i BGP 001, og det gjorde han så godt, at han kørte dagens tredjebedste tid.
Kazuki Nakajima havde mandag en dårlig dag i Barcelona, men i dag kørte han sig på plads 2. Det var blandt andet en ny aerodynamisk pakke, der bragte FW31-raceren langt frem i tidstabellen.
Rubens Barrichello sagde efter den første tur i en Formel 1-racer i fire måneder, at han var glad for, at han kunne gennemføre 111 omgange uden større fysiske problemer.
Rubens Barrichello og Ross Brawn
McLaren som sluttede sidst mandag havde endnu en elendig dag. Plads ni er absolut ikke tilfredsstillende, når man kommer som regerende verdensmesterteam på kørersiden.
Hos Toro Rosso gik det dog helt ad hel**de til. Det blev til små 14 omgange for Sebastien Bourdais inden STR4 brød sammen. Et problem med forhjulsophænget sendte Bourdais i bilen i lang tid. Da bilen var ved at være færdig blev Sebastien Buemi sat i bilen. Han kørte seks omgange uden at sætte nogen tid.
Tiderne fra dagens test er leveret af Ferrari og er som altid uofficielle.
Plads |
Kører |
Team |
Tid |
Antal omg. |
1. |
Kimi Räikkönen |
Ferrari F60 |
1.20.314 |
55
|
2. |
Kazuki Nakajima |
Williams FW31 |
1.20.907 |
66
|
3. |
Rubens Barrichello |
Brawn BGP 001 |
1.20.966 |
111
|
4. |
Jarno Trulli |
Toyota TF109 |
1.21.182 |
121
|
5. |
Mark Webber |
Red Bull RB5 |
1.21.347 |
66
|
6. |
Nick Heidfeld |
BMW-Sauber F1.09 |
1.21.615 |
127
|
7. |
Adrian Sutil |
Force India VJM-02 |
1.21.834 |
82
|
8. |
Fernando Alonso |
Renault R29 |
1.21.937 |
111
|
9. |
Heikki Kovalainen |
McLaren-Mercedes MP 4-24 |
1.21.991 |
88
|
10. |
Sebastien Bourdais |
Toro Rosso STR4 |
1.23.039 |
14
|
11. |
Sebastien Buemi |
Toro Rosso STR4 |
- |
6
|