• Forside

Brawn GP super fra start

Det tidligere Honda hold, der nu hedder Brawn GP, testede for første gang officielt i dag, sammen med de andre hold, på den spanske Formel 1 Grand Prix bane, Circuit de Catalunya. En test der gik over al forventning for det unge hold.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 9/3 2009 klokken 17:03

Endnu engang var det Jenson Button der fik lov til at teste den nye Brawn racer BGP001, noget han gjorde langt bedre end nogle turde drømme om.

Button var simpelthen i første omgang den hurtigste på banen og satte tilmed en bedre tid, end den hurtigste tid fra sidste års Spanske Grand Prix.

BGP001 raceren, blev udviklet mens Honda sad ved roret, men at bilen nu er så fantastisk, kan meget vel hænge sammen med Mercedes motoren, der menes at have omkring 60 HK mere end Hondas egen maskine.

Så selvom Brawn GP er kommet sent til test, så er det måske ikke det samme som om, at de ikke vil have en konkurrencedygtig bil, allerede når vi om 20 dage sætter os med morgenkaffen for at nyde årets første Formel 1 Grand Prix fra Melbourne.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER