• Forside

Ingen snyd med tiderne

Ross Brawn insisterer på, at holdet ikke kørte de hurtige tider under BGP001s første test, med en bil der ikke kunne deltage i et Formel 1 Grand Prix. ”I ville blive overrasket, hvis I vidste hvor meget benzin vi kørte med.”

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 10/3 2009 klokken 14:03

Efter at Brawn GP blev grundlagt i sidste uge, har der været travlhed på den lille fabrik. At bilen var 95% klar inden annonceringen er næppe den store hemmelighed, men da den indtil i fredags ikke havde kørt en eneste kilometer, var der ikke de store forventninger til resultaterne fra den første officielle test, der startede i går.

Meget overraskende var det derfor, at Jenson Button var den hurtigste mand på banen om formiddagen, for kun at blive overgået af BMW Sauber, Ferrari og Toyota, da dagen var omme.

Men ifølge Brawn, var der ikke tale om et stunt for at tiltrække sponsorer, men at vise bilens virkelige potentiale.

”Hvis I viste hvor tung bilen virkelig var, ville I blive overraskede,” kom det fra briten i et interview med det tyske bilblad, 'Auto, Motor und Sport'.

”Selv Mercedes blev meget overraskede,” tilføjede han.

Brawn indrømmer også, at han har undret sig meget over, at de andre ikke var hurtigere, efter de selv havde gennemgået de første emulgeringer.

Mens de andre hold tager hjem og gør klar til åbningsløbet i Australien om 20 dage, vil Brawn GP fortsætte testarbejdet næste uge med.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER