• Forside

BGP 001 shakedowntestet

I morges blev Brawn GP bekræftet som Hondas afløser. For et par timer siden shakedowntestede Jenson Button holdets første bil BGP 001 på Silverstone.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 6/3 2009 klokken 15:03

Den nye BGP 001, som Ross Brawns første bil under eget navn er blevet døbt, er blevet udviklet sideløbende med forhandlingerne med Honda. Derfor kan Ross Brawn stille til start med en bil allerede på dagen, hvor overtagelselsen blev bekræftet.

Den nye bil, som foreløbig er præsenteret uden sponsorer er holdt i hvidt med en sort/gul farvestaffering. Overtagelsen er så ny, at Ross Brawn kun har fået sat en primitiv hjemmeside op indtil videre.

Billedet af BGP 001 er indtil videre det eneste officielle billede som holdet har sendt ud.

Jenson Button tester BGP 001 på Silverstone

Brawn GP pakker i aften sammen og sender BGP 001 afsted mod Barcelona, hvor vi får den første indikation på, hvor Brawn GP befinder sig i forhold til de ni andre teams.

RELATEREDE NYHEDER