• Forside

Europas Grand Prix - Massa sejrer

Det var først til sidst at der skete noget interessant i Valencias gader, selvom Felipe Massa, der tog sejren, var urørlig.

Af: (@bmf1.dk) d. 24/8 2008 klokken 19:08

Tolvte omgang af verdensmesterskabet blev afgjort på en solskins-dag i Valencias havn i Spanien.

Den nykårede Formel 1-bane var vært ved den 18. udgave af det Europæiske Grand Prix og første gang der blev kørt F1 på banen.

Felipe Massa viste verdensklasse, da han startende fra pole førte an i løjerne og kørte et udramatisk, men flot og rent løb, der dog var ved at dreje over mod en højst besynderlig beslutning.

Selvom Lewis Hamilton skyggede Massa hele vejen under de 57 omgange, var han dog aldrig i stand til at gøre alvor af truslerne. Hamilton kunne ikke rigtig få bid og i dag var Massa´s Ferrari den bedste på gridden.

Lewis Hamilton beholder dog føringen med 70 point, mens Massa er rykket forbi Kimi Räikkönen og op på en andenplads med 64.

Tilbage til den besynderlige beslutning. På omgang 38 kørte Massa i pit og da han skulle køre ud igen, kørte han side om side med Adrian Sutil, der også lige havde fået tanket og skiftet dæk.

Det blev tæt i pitten i den situation og faktisk unødvendigt for Massa at presse såmeget, da hans føring aldrig reelt var truet. FIA kvitterede for løjerne med at annoncere, at en eventuel afgørelse på den historie, først ville blive officiel efter selve løbet. Det er normalt, at give køreren en drive-through straf.

Det forventes at Massa vil blive tildelt en straf i form af en ringere gridplacering næste løb, men det er noget vi vil kommentere, så snart der forelægger mere i sagen.

Robert Kubica kørte endnu et fejende flot løb, dog uden at konvertere sin start-placering som nummer tre, til andet end netop en tredjeplads. Resultatet betyder dog, at han lige nu ligger lige i hælene på Kimi Räikkönen og kan snuse til trejdepladsen i mesterskabet.

Der var heller ikke meget at sige om Heikki Kovalainenss præstation, der dog skal nævnes positivt, for han vandt en placering i starten og kørte et meget velovervejet og flot løb. Det lykkedes for finnen, at holde adskillige modstandere bag sig og vinderen fra Ungarn scorede fem gode point med sin fjerdeplads.

Den forsvarende verdensmester, Kimi Räikkönen, var ganske tilfreds med at ligge bag Kovalainen i starten, men efter sit første stop endte han bag Timo Glock der kun pittede en enkelt gang.

Han fortsatte med at være tålmodig og sad tydeligt og ventede på det helt rette tidspunkt, så han kunne sætte angrebet ind.

Problemerne kom, da Kimi gik ind til sit andet stop. I pitten var han lige hurtig nok på aftrækkeren og begyndte at køre væk, mens der stadig blev fyldt benzin på. En tankmand blev revet med et par meter og straks blev han kørt på skadestuen.

Kimi kom ud igen, men forsinkelsen gjorde, at han var mere tændt end før. Nu skulle der hentes tid ind, men kun et par omgange senere, måtte den iskolde finne se sin Ferrari ryge og rejse. Motoren satte ud og så var det slut for denne gang.

Jarno Trulli har et rigtig godt år. Han har været mere konsistent og der er kommet mere flow og stabilitet i bilen. Dette blev oversat til en femteplads, efter en flot præstation. Timo Glock i den anden Toyota leverede også en god præstation og scorede to point, efter at han startede som nummer 13 og endte som nummer syv.

Sebastian Vettel var i clinch med flere kørere, dog udne den store dramatik, men også han sørgede for, at ingen rørte hans startplacering. Han endte som nummer seks.

Nico Rosberg var sidste mand i pointene og han gentog de magre resultater fra Tyrkiet, hvor han ligeledes endte nummer otte.

Nick Heidfeld er en mand under pres. Han kunne ikke gøre ret meget ved sin anonyme placering som nummer 9 og et langt første stint og to stops, var bare ikke godt nok.

Sebastien Bourdais sluttede hvor han startede, nemlig som nummer 10 i den anden Toro Rosso, foran Nelson Piquet i den eneste Renault der klarede sig over stregen.

Fernando Alonso m¨tte skuffe sit hjemmepublikum, da han kort efter start blev ramt bagfra af Kazuki Nakajima. Spanierens bagvinge røg af, og følgeskader til bagdelen af bilen gjorde, at Alonso ikke kunne forstætte.

Det var et forfærdeligt løb for Red Bull holdet, der måtte se sit søsterteam Toro Rosso, klare sig langt bedre. Mark Webber endte en omgang efter de førende på en 12. plads, mens David Coulthard, der spandt efter et møde med Giancarlo Fisichella. Skotten endte på en skuffende sidsteplads.

Jenson Button blev nummer 13, i dagens bedste Honda, foran Fisichella, Nakajima, kollega Barrichello og Coulthard.

Sidst var Adrian Sutil beviset på, at banen slår igen, når man prøver at skubbe til den. Et uheldigt exit fra sving tre gjorde, at hans Force India ramte barrieren og så var den dag forbi. Tyskeren har kun gennemført fire løb ud af 12.

Vi er tilbage om to uger med mere race. Der er det den monumentale Spa-bane i begien der skal fræses til og mon ikke der bliver lidt mere action end dagens lettere kedelige affære?

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. 1. Felipe Massa Scuderia Ferrari
P
1T35:32.339 2 10
2. 2. Lewis Hamilton McLaren Formula 1 Team
P
1T35:37.939 2 8
4. 5. Heikki Kovalainen McLaren Formula 1 Team
P
1T36:12.039 2 5
8. 9. Nico Rosberg Williams Racing
P
1T36:43.739 2 1
12. 14. Mark Webber Oracle Red Bull Racing
P
56 omg. 1 0
15. 11. Kazuki Nakajima Williams Racing
P
56 omg. 2 0
17. 17. David Coulthard Oracle Red Bull Racing
P
56 omg. 2 0
DNF / Ikke-fuldførte
18. 4. Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari
P
45 omg. 2 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)