Under fredagens anden træning, var der masser af spænding. De drilske sving og langsiderne efterfulgt af hårde skarpe sving, gjorde deres for at forvirre kørerne og adskillige af de store navne, måtte en tur i rabatten.
Heldigvis, eller desværre alt efter hvordan man ser på det, er alle afkørslerne lavet af asfalt og der er mange steder rigeligt med plads, så ingen kom noget til.
Der er Monaco-stemning i Valencia, en by der for alvor er ved at komme ud af Barcelona og Madrids skygge. Byen summer af aktivitet og de helt store lystbåde er fundet frem til lejligheden og placeret strategisk i den store havn. Blandt andet ligger Force India-bossen, Vijay Mallya´s, enorme 320-fods båd i havnen og Gerard Depardieu og Penelope Cruz er ligeledes spottet.
Og netop Monaco kan sagtens have været forbilledet for denne interessante bane. Hvor gaderne er snævre og snørklede i det lille fyrstendømme, så er det straks en anden sag her i Valencia.
Der er masser af bredde og også masser af steder, hvor topfarten snildt kommer op over 300 km/t. Dette betyder blandt andet, at gennemsnitshastigheden er omkring 200 km/t, men også at kørerne skal koncentrere sig endnu mere.
For netop den høje fart, kombineret med betonbarrierne vi kender fra Canada og Monaco gør, at denne bane ikke giver ved dørene. Rammer man ikke et sving korrekt, er man ude.
I træningerne var verdensmesteren Kimi Räikkönen ret anonym, men kun lige til det sidste. Han gemte det bedste til sidst, for med få omgange igen inden uret gik på nul, satte han dagens hurtigste omgang og det endda på den hårdere compound, selvom stort set alle andre sværgede til den blødere variant.
Fernando Alonso havde hjemmepublikummet med sig, for med bare 0,020 sekund efter finske Räikkönen, satte han dagens anden bedste tid. Den spanske helt havde lidt besvær i starten af anden frie træning, men kom så stærkt igen til sidst.
Og hos Honda var der grund til at smile. Mens Rubens Barrichello rodede rundt på sidstepladsen i tidstabellerne, imponerede britiske Jenson Button og satte sig endda på tredje sektor. Han fik dagens tredje bedste tid.
Med de tider kom alle tyve kørere videre til lørdagens kvalifikation, med en masse værdifuld information om den nye bane.
Felipe Massa i Valencia 2008 Fra Ferrari
Adskillige kørere var oppe og snuse til pole, men et par kørere skal dog nævnes helt for dem selv. Sebastian Vettel viste endnu en gang, at han fortjener sædet hos Red Bull fra næste år, for med sin imponerende sjette hurtigste tid, understregede han sine kvaliteter og sit talent.
I det hele taget en fremragende dag for Toro Rosso teamet, da Vettel´s teamkollega, Sebastién Bourdais også klarede sig videre til Q3 og fik dagens tiende bedste tid.
For Jarno Trulli var lørdagens frie træning en skuffende affære. Han havde hele formiddagen problemer med gearkassen og missede den sidste frie. Hans erfaring og fart er der dog ingen der kan betvivle, for han satte en flot syvende plads på gridden.
Sebastian Vettel i sin Scuderia Toro Roso Racer under de frie træninger i Valencia 2008
Nick Heidfeld er otter, i betragtning af hans seneste par kvalifikationer er det egentlig et acceptabelt resultat, men der er lang vej op til podiet for den erfarne tysker.
En anden tysker, Nico Rosberg, havde problemer under træningerne, men fik styr på bilen og nerverne i kvalen og sikrede sig en niendeplads på gridden, lige foran Bourdais.
Det er dog helt oppe foran der er sjovest at være. Felipe Massa, der ikke bare er tilbage i kampen men rent faktisk er Ferrari´s bedste bud på en udfordrer til Lewis Hamilton, trods Räikkönens 3 point- føring over brasilianeren, timede sin sidste omgang perfekt. Han satte en blændende hurtig tid og snuppede pole, lige foran briten Hamilton.
Kimi Raikkonen i Valencia 2008
Robert Kubica, vinderen fra Canada, satte sig på tredje bedste tid og vippede Kimi Räikkönen ned på en fjerde bedste startplacering. Finnen valgte bevidst den hårdere dæktype under kvalifikationen, og det kan forklare det godt halve sekund op til de tre førende.
Sidste mand i top ti er en anden finne, Heikki Kovalainen. McLaren-Mercedes køreren var henholdsvis 5, 6 og 14 i de frie træninger, men det blev til en femteplads på gridden.
Spændingen er langtfra udløst, for søndag middag, mindre end et par timer før starten af løbet, kom den kontroversielle meddelelse om, at man havde flyttet pole position fra venstre side af banen, til højre. Det betyder, at Massa får det rene stykke af gridden, mens Hamilton må nøjes med den beskidte side.
En højst uortodoks beslutning, der ifølge Charlie Whiting, direktør for Formula 1, skyldes den linie bilerne tager henover gridden. En meddelelse der bestemt vil give efterdønninger langt tid fremover.
Så Massa på pole, Hamilton ved siden af, Kubica treer og verdensmesteren firer. Dét er en eksplosiv blanding og der vil komme masser af fed action i starten.
Sidste opdatering inden starten. Barrichello og Sutil starter fra pitten, da de fik skiftet gearkasse.
Solen skinner, der er omkring 30 grader varmt og snart kommer kørerne ud på deres installationsomgang.
1
Lamperne slukkes og Hamilton presser sig ind bag Massa. Kimi mister en plads, mens Kubica er treer.
Kovalainen vandt en placering og er firer. Glock ligeledes en plads op.
Alonso er helt alene nede bagerst. Han kører meget langsomt, og det ser ud til at han har store problemer.
2
Massa er allerede 1,5 sekund foran Hamilton.
Vi ser på slowmotion, at Nakajima rammer Alonso bagfra og det er spanierens bagvinge der ryger af bilen.
Alonso´s bil kommer ind i garagen, og man arbejder hårdt på at komme tilbage på banen.
3-4
Der er godt et sekund mellem hver af de første seks kørere, mens Massa øger afstanden til Hamilton.
Kovalainens fjerdeplads er ikke rigtig truet af Kimi, og det er vigtigt for Kovalainen at lægge så meget afstand ned til sin landsmand som muligt.
Alonso er officielt ude og så endda på hjemmebane. Ærgerligt for spanieren.
Ifølge en kollega på siden, meddeler RTL, at Massa kommer i pit på 17. omgang.
Nr. |
Kører |
Hold |
Ændring |
1. |
Felipe Massa |
Ferrari |
|
2. |
Lewis Hamilton |
McLaren |
|
3. |
Robert Kubica |
BMW Sauber |
|
4. |
Heikki Kovalainen |
McLaren |
+1 |
5. |
Kimi Räikkönen |
Ferrari |
-1 |
6. |
Sebastian Vettel |
Toro Rosso |
|
7. |
Jarno Trulli |
Toyota |
|
8. |
Nico Rosberg |
Williams |
+1 |
9. |
Nick Heidfeld |
BMW Sauber |
-1 |
10. |
Timo Glock |
Toyota |
+3 |
11. |
Sébastien Bourdais |
Toro Rosso |
-1 |
12. |
Mark Webber |
Red Bull |
+2 |
13. |
Jenson Button |
Honda |
+3 |
14. |
Giancarlo Fisichella |
Force India |
+4 |
15. |
Adrian Sutil |
Force India |
+5 |
16. |
Nelson Piquet Jr |
Renault |
-1 |
17. |
Rubens Barrichello |
Honda |
+2 |
18. |
David Coulthard |
Red Bull |
-1 |
19. |
Kazuki Nakajima |
Williams |
-8 |
20. |
Fernando Alonso |
Renault |
-8 |
Forskel til grid efter en omgang
Massa hurtigste omgang på fjerde omgang med 1.40:170
5-6
Trulli på 7. pladsen har fået lidt plads at arbejde på. Han ligger halvandet sekund efter Vettel og omkring to sekunder foran Rosberg.
Sutil er kørt op på en fin 15. plads og Fisichella er lige i hælene på ham.
Hamilton er hele tiden hurtigere på første sektor, men det er Massa der er hurtigst over en hel omgang.
7-8
Massa er tre sekunder foran Hamilton. Coulthard spinner og ryger af banen, men får bragt den flot igen. Med en meget beskeden 18. plads før han spandt, er der lang vej op til resten af feltet.
Hamilton svarer igen på Massa´s hurtigste omgang. På den 7. omgang kører briten 1.40:090.
Nu sker der noget oppe foran. Kubica er truet af en flot kørende Kovalainen, der omvendt har fået trukket Räikkönen med sig op. De tre kæmper om topplaceringerne.
Massa hurtigst nu, 1.39:633
Kubica kører en del langsommere på omgang 8.
9-10
3,2 sekund er Kubica langsommere end på forrige omgang. Det ser ud som om, Kubica har fået viklet sig ind i noget under bilen. En pose, ligner det.
Massa igen hurtigst, 1.39:466.
Sebastién Bourdais har lidt problemer med sin frontvinge. Den sidder lidt skævt og det kan være i forbindelse med starten, at franskmanden har ramt en konkurrent.
Barrichello forbremser sig og det betyder at Coulthard nu er 17.
11-12
Hamilton kan ikke helt følge med Massa oppe foran, og den brasilianske kører gør alt hvad han kan for at køre så meget tid ind som muligt.
Alligevel er der kun godt fire sekunder mellem de to, og det ser ud til, at Hamilton afventer det helt rigtige tidspunkt.
1.39:285 til Massa.
Räikkönen er ved at lukke hullet til Kovalainen. Dét kunne blive en spændende dyst mellem de to.
Kubica har fået farten tilbage i bilen efter et par omgange med begrænset fart.
13-14
4,4 sekund mellem Massa og Hamilton. Massa er bare hurtigst, 1.39:167
Vettel formår stadig at holde fast i Räikkönen, men han skal passe på Trulli i spejlene, for italieneren har hentet en del ind på tyskeren.
15-16
Massa i pit på 15. omgang og han kommer ud på de hårde dæk, som han startede på. Drama efter hans skifte. Massa kommer ud lige foran Räikkönen foran og det betyder faktisk at han bremser finnen en del.
Hamilton hurtigste mand lige nu. Der er tretten sekunder ned til Kubica på andenpladsen.
Man gør klar til pitstop hos McLaren. Det er Hamilton der kommer ind.
Hårde dæk til Hamilton. Dér kommer Kovalainen, dér kommer Massa og Hamilton når det ikke! Massa var hurtigere end Hamilton.
Hamilton hurtigste omgang 1.38:884.
17-18
Kubica fører, Kovalainen Massa, Räikkönen og Hamilton.
Kubica ind, Kimi følger med. Den pose der sad under Kubicas bil, blev fjernet. Langt stop til Kimi og han kommer ud lige efter Glock.
Ikke den store dramatik endnu, det er omkring pitstoppene at der sker mest.
19-20
Trulli ind og Kimi når at komme forbi. Trulli når dog at komme ud foran Vettel, så rigtig godt arbejde af Toyota´s mekanikere.
Rosberg er nu fire og han har ikke haft et pitstop endnu.
Kovalainen kører i pit med hårde dæk og fortsætter på de hårde.
Heidfeld kommer lige op bag Kovalainen og presser finnen, men kommer ikke forbi.
Massa fører, Hamilton lige efter med 3,5 sekund op til brasilianeren. Igen trækker Massa tid ud af briten.
21-22
De to førende har en del tid ned til resten af feltet. KUbica er over 16 sekunder efter Hamilton.
Heidfeld i pit fra femtepladsen. Han kommer ud på noget der ligner en 8. plads.
Button er 12 nu og mangler stadig et stop.
23-24
Vettel er 8, Glock 9, Piquet er 14, Barrichello 17.
Ikke den store forløsning endnu. Stadig et ret statisk løb.
Glock bliver bedt om at forklare om sine dæk og han meddeler at det ene bagdæk hopper en smule. Han mangler stadig sit stop og ligger 9.
Imens kører Massa bare oppe foran. 5,4 sekunder ned til Hamilton, der omvendt gør en del for ikke at miste for meget afstand til Massa.
25-26
13,8 sekunder mellem Hamilton og Kubica.
Trulli kører rigtig godt nu og henter 3/10-dele per omgang ind på Räikkönen. Skal vi se noget nær en sensation her i Valencia?
Massa æder endnu et halvt sekund fra Hamilton på 26. omgang.
Der er lagt afstand mellem de fleste biler og de små indædte kampe udebliver. Vi skal nok hen omkring anden pitstop runde, før der sker noget mere.
Seks sekunder mellem Massa og Hamilton.
27-28
Glock er godt 30 sekunder efter den førende Massa og ligger på en flot femteplads. Han kører sandsynligvis kun på en et-stops strategi og holder den hjem, kan det vende op og ned på det hele.
Samtidig henter Glock adskillige tiendedele ind på Kovalainen.
På de sidste tre omgange, har Massa trukket endnu flere halve sekunder ud af Hamilton, den sidste omgang hele 7/10-dele. Massa er bare godt kørende i dag.
Mark Webber i pit og kommer lige lidt for hurtigt ind, så han rent faktisk skubber gevaldigt til en mekaniker. Ingen skade sket. Også han er på et stop.
29-30
Glock stadig hurtig og han kan sagtens komme op og lege med de helt store drenge.
8,4 sekund mellem Massa og Hamilton.
Glock i pit. Bløde dæk på til ham. Langt stop pg masser af benzin på. Super godt kørt og en fantastisk performance af Glock. Han kommer ud foran Heidfeld. Glock er 9.
31-32
Nede på femtepladsen er Räikkönen stadig ret anonym og det virker formålsløst. Kimi virker ikke som om han kan eller gider og det er rigtig ærgerligt at se den manglende gnist hos mesteren.
Piquet er 11 og mangler sit stop, men tvivlsomt om han kan rykke ved noget.
Trulli får igen gode beskeder over radioen. Han kan følge med Kimi, ja han kører hurtigere og er ikke presset synderligt bagfra.
33-34
Nakajima lige ude og sondere terrænet, men tilbage på banen igen.
Hamilton kan ikke svare tilbage på Massa´s omgangstider.
Dér kommer Piquet i pit. Fra hårde til bløde dæk og han kører hele vejen hjem på dem.
1.38:840 til Massa og igen henter han både halve og kvarte sekunder fra Hamilton.
Anden pitstop runde er lige ved at være op over, så mon ikke vi snart ser de førende komme i pit?
35-36
Hamilton er ved at overhale backmarkers, først er det Fisichella der står for skud og det kan koste yderligere tid for briten.
6/10-dele trækker Massa ud på sidste omgang.
Samtidig haler Räikkönen ind på Kovalainen og de grøne tal indikerer en mere tændt verdensmester end tidligere.
Ferrari-folkene sidder lidt uroligt på stolene. Er de ved at gøre sig klar?
Kimi har hentet et halvt sekund på Kovalainen, mens Massa er hurtigste mand med 1.38:708
37-38
Massa i pit, bløde dæk. Men der er pres på ham. Massa presser en anden kører ud af pitlanen, nemlig Sutil, der kommer kørende. Massa bliver vinket ud af sin lollipop-mand og dén kan koste katastrofalt for Ferrari, hvis den bliver undersøgt. De to er lige ved at ramle sammen.
Räikkönen igen hurtigere og arbejder sig tættere på Kovalainen. 2,2 sekund mellem de to.
Dér kommer beskeden om, at hændelsen bliver undersøgt, for det er altså ikke smart at sætte en sikker føring over styr på den måde. Det kan blive dyrt.
Hamilton ind. Og de bløde dæk på. Massa har taget føringen tilbage, derefter Hamilton og så Kubica.
Sutil ligger foran Hmailton og er ved at blive taget med en omgang.
39-40
Kubica er kommet tæt på Hamilton. Mindre end et sekund mellem de to, mens Räikkönen følger godt med.
Kubica ind i pit og han beholder sin tredjeplads i kraft af, at Kovalainen, Räikkönen og Trulli også skal pitte endnu en gang. Lige nu er han på en provisorisk sjetteplads.
41-42
Trulli ind og også de bløde dæk til ham. Han bliver passeret af Coulthard, der dog ligger sidst.
Sidste stop til Heidfeld.
Hamilton er 6,3 sekunder efter Massa. Stadig intet nyt omkring den hændelse der skete i pitlanen mellem Sutil og Massa.
Løbet er slut for Sutil. Han mister bilen i sving tre og smadrer sit højre hjul totalt.
43-44
McLaren og Ferrari klar. Kovalainen lige før Kimi i pit. I direkte duel om femtepladsen. Dét bliver spændende. Kimi kører for tidligt! Han får ramt tankmanden og den stakkels mand bliver trukket med af Kimi. Det kostede alt for dyrt. Trulli når at komme forbi Kimi. Et helt og aldeles katastrofalt pitstop for Ferrari og Räikkönen. Det må bare ikke ske.
Dér kom spændingen og dramaet. Mekanikeren bliver lagt på en båre og kørt direkte på skadestuen. I slow ser vi at Kimi´s slikkepind bliver løftet, men der er rødt lys på den række lamper der hænger over hovedet på køreren.
Samtidig har racecontrol besluttet, at episoden omkring Massa først bliver undersøgt EFTER løbet. En dum beslutning, for nu skal der måske kåres en vinder, der ikke vinder.
45-46
Räikkönen ude! Masser af røg fra hans Ferrari! Hvad sker der dog! Hele banen er indhyllet i røg og Kimi er ude af bilen. En fuldstændig sindssyg weekend for Ferrari, der om nogen er indbegrebet af perfektion og stabilitet. To gange er det sket, i Ungarn og nu her. Sammen med Massa´s exit fra pitten er dette helt vanvittigt. Det er altså rigtig slemt og pludselig er løbet helt frit. Alt kan ske.
Hamilton er syv sekunder efter Massa.
47-48
Kovalainen er super hurtig og haler meget ind på Kubica. Trulli er femmer og Vettel er tilbage på sjettepladsen. 3,3 sekunder mellem de to.
49-50
Syv omgange tilbage og Massa stadig i front. Men kan han holde den hjem? Vil det samme ske for ham som lige skete for Kimi?
Der er en slags ro over løbet nu og Massa har syv sekunder ned til Hamilton.
51-52
Glock, der har kørt rigtig godt, bliver presset bagfra af Rosberg. Kun et par seunder mellem de to. Hvis Massa får en straf, rykker Hamilton op og vinder løbet og endnu en gang må det siges, at beslutningen om at udsætte afgørelsen er dybt kontroversiel og meget uventet.
Hamilton presser, men med godt syv sekunder op til Massa, er løbet vist kørt.
53-54
Nakajima ser vi lige lave en lækker overhaling på Button, lige før start/mål. Den lille japaner er nu 15.
Få omgange igen og stadig ingen kan vide sig sikre på det endelig resultat.
Massa har haft løbet i sin hule hånd fra starten. Med undtagelse af den uheldige episode i pitten, har Massa kørt et drømmeløb i dag.
Tre omgange igen. Hamilton kan ikke gøre noget ved Massa og skal bare holde hjem til en andenplads.
55-56
Ikke en sky på himlen, perfekte betingelser, en perfekt start for Massa og Hamilton der hurtigt blev forpustet.
57
Massa tager det ternede flag for første gang i Valencia og efter et rigtig godt kørt løb af den brasilianske kører. Stadig må vi vente på den endelige afgørelse, men indtil videre er det Massa øverst på podiet, Hamilton på det næste trin og en super kørende Kubica på tredjepladsen.
Stillingen i VM er nu: Hamilton 70, Massa 64, Räikkönen 57, Kubica 55.
Ferrari har 121 point, mens McLaren har 117.
Man kan forvente at Massa beholder sin sejr og at der kommer en straf af en slags i det næste løb. Sidste nyt: Det er netop annonceret, at den endelige beslutning IKKE vil influere på dagens resultat og Massa beholder altså sin sejr. Og ganske apropos, så er næste løb det klassiske på Spa-Franchorchamps i Belgien. Vi ses om to uger, tak fordi I læste med.
Nr. |
Kører |
Hold |
Ændring |
1. |
Felipe Massa |
Ferrari |
|
2. |
Lewis Hamilton |
McLaren |
|
3. |
Robert Kubica |
BMW Sauber |
|
4. |
Heikki Kovalainen |
McLaren |
+1 |
5. |
Jarno Trulli |
Toyota |
+2 |
6. |
Sebastian Vettel |
Toro Rosso |
|
7. |
Timo Glock |
Toyota |
+6 |
8. |
Nico Rosberg |
Williams |
+1 |
9. |
Nick Heidfeld |
BMW Sauber |
-1 |
10. |
Sébastien Bourdais |
Toro Rosso |
|
11. |
Nelson Piquet Jr |
Renault |
+4 |
12. |
Mark Webber |
Red Bull |
+2 |
13. |
Jenson Button |
Honda |
+3 |
14. |
Giancarlo Fisichella |
Force India |
+4 |
15. |
Kazuki Nakajima |
Williams |
-4 |
16. |
Rubens Barrichello |
Honda |
+3 |
17. |
David Coulthard |
Red Bull |
|
18. |
Kimi Räikkönen |
Ferrari |
-14 |
19. |
Adrian Sutil |
Force India |
+1 |
Udgåede kørere |
20. |
Fernando Alonso |
Renault |
-8 |
Forskel fra grid til løbet er forbi