Af: (@bmf1.dk) d. 11/5 2008 klokken 13:05
Under lørdagens kvalifikation, var det tydeligt, at Felipe Massa helt bestemt elsker Istanbul Park. For tredje gang i træk, satte han sin røde Ferrari på pole, foran en lynende hurtig Heikki Kovalainen lige ved siden af sig. Lewis Hamilton var dagens tredje bedste mand, mens den forsvarende verdensmester Kimi Räikkönen, kun formåede at køre sig til fjerde bedste tid.
Netop Lewis Hamiltons bil, så ofte ud til at være meget ustabil og briten måtte kontrastyre en hel del, for at holde bilen på banen. Det er ikke sikkert det er lykkedes for ham, at finde det rette set-up, men det kunne også være de hårde dæk, der bærer en del af skylden. Briten starter denne gang fra det rene spor, hvor han sidste år startede som toer, i det beskidte spor.
Kvalen bød på flere små overraskelser, men også en del store. Blandt andet lykkedes det begge Red Bull-piloterne, Webber og Coulthard, at komme ind i top ti, og det er første gang det er sket i denne sæson. Webber starter som flot femmer, mens Coulthard runder top ti af.
Hos BMW Sauber var der ikke den samme stabilitet som vi har set i sidste halvdel af 2007, samt i de første fire løb. Robert Kubica kørte en pæn kvalifikation, men starter som nummer fem, mens Nick Heidfeld skuffede og starter 9. Måske den hurtige tysker kan hente et par placeringer i starten, som vi har set tidligere?
Alonso syver og Trulli endnu en gang i top ti, med en 8. plads. Det skal blive spændende at se hvad de to kamphaner kan byde på i de første par omgange.
Vores bud herfra, er sejr til Ferrari, men om det bliver Massa eller Räikkönen, er slet ikke til at vide. Kimi kan være en del tungere på grund af mere benzin, så pitstoppet kan blive afgørende. Omvendt har Massa 18 point mod Räikkönens 29, og med en sejr til Massa og eksempelvis en fjerdeplads til finske Kimi, vil det blive endda meget tæt.
Banen er en af de nye baner, der er bygget til formålet. Den byder på en masse interessante og spændende stykker, især den meget korte langside, hvor en hurtig accelerende racer, er afgørende. Der er ligeledes det eminente sving 8, som egentlig er 4 sving, sammensat på den mest geniale facon. Kørerne kommer ind i svinget med foden på speederen, men må hurtigt lige et gear ned, for at få det bedste udgangspunkt til resten af svinget.
Dernæst kommer et langt stykke med et hurtigt knæk midt på, hvor hastigheden kommer over 300 km/t.
Men det er naturligvis starten der kommer til at være afgørende. Tidligere har vi set en del sammenstød af mindre kalbier i første sving, men kommer alle med rundt, kan det blive et meget tæt løb.
Vejret er solrigt, med en del skyer. Det ser ikke ud til at de bringer noget regn med sig, lige for tiden.
Tilskuerne er klar, der er ikke fyldt helt op, men alligevel pænt fremmøde. Der er få minutter inden warm-up, hvor kørerne skal have varme i dækkene.
1
Lygterne slukkes og Massa tager starten foran Kovalainen og Hamilton. kimi kommer lige op og smager til førstepladsen, men faldt lidt tilbage. Uheld i første sving. Fisichellas Force India ryger ud af banen og det ligner Nakajima, der rammer italieren. Japaneren får ødelagt sin bagvinge. Sutil er vist også involveret og smadrer sin frontvinge.
I slow motion kan man se Fisichella flyve over Nakajima. Vi ser også Kimi der mistede en placering til Alonso.
Safety car på banen, og der skal ryddes op efter de mange vragdele.
Kubica fik en god start og fik to placeringer i starten. Han ligger nu toer. Massa, Kovalainen, Kubica, Alonso, Raikkonen, Webber.
2
Kovalainen i pit, det ser lidt mærkeligt ud. Blev han også involveret i et lille sammenstød?
Kimi ligger femmer bag Alonso, men han kan være tungere end spanieren. Raikkonen angriber Alonso og kommer forbi. Ingen prblemer for finnen.
De to førende er allerede over to sekunder foran Kubica.
3-4
Massa kører rigtig stærkt, og vil så gerne lave hattrick her på denne bane, som han elsker. Hamilton skygger Massa og er lige i hælene på brasilianeren.
Trulli missede starten og faldt tilbage, mens Coulthard fik en plads opad i stillingen.
Rosberg startede som 11, men er 8 allerede.
5-6
Massa på bløde dæk, Hamilton på de hårde. Han havde problemer med de hårde i kvalen, men er ganske godt med. Massa har nu 4 sekunder ned til Kubica på tredjepladsen. Heidfeld er lidt anonym på en syvendeplads.
Kubica har lige under et sekund ned til Kimi, der meget gerne vil frem.
På sjette omgang, er Massa 1,5 sekund foran Hamilton, der igen er tre sekunder foran kubica. Alonso holder rigtig godt fat i Kimi.
Kubica og Raikkonen skiftes til at være den hurtigste af de to. Hamilton hurtigst af alle i anden sektor.
7-8
Hamilton presser Massa, og der er lige omtrent 1,5 sekund mellem de to.
Pitstop runden sidste år startede omkring 17-18, men måske Kimi skal ind lidt tidligt.
Rosberg er lige lovlig bred på 8. omgang, men ingen fare. Han får at vide, at han er lidt langsom i sektor to. Trulli er tier, og ser ikke ud til at kunne gøre meget ved den placering, men kan dog presse Coulthard lidt. Glock er 13.
9-10
Hamilton hurtigste omgang med 1:27.302. Han har lidt plads op til Massa, men kan stadig følge rigtig godt med den lille brasilianer.
Raikkonen virker en smule anonym på sin tredjeplads, men har stadig Alonso bag sig. Kovalainen 18, og henter gevaldigt på Sutil foran sig. Sutil har derimod 5,5 sekunder op til Vettel, så det bliver hårdt for Kovalainen.
11-12
Kovalainen forsøger sig på Sutil, men døren bliver lukket. Sutil har også en del at bevise.
Massa bevarer sit forspring til Hamilton på 1,5 sekund. Glock jagter Barrichello. Hamilton den første under 1:27.000. Hamilton er konstant hurtigere end Massa.
Kovalainen forsøger igen på Sutil, og kommer forbi denne gang.
Coulthard i hård kamp med Trulli, og der bliver kæmpet. Kimi kører en rigtig hurtig tredje sektor, men mangler lige en den fart, før han bliver farlig. Kubica er 6/10-dele hurtigere end Heidfeld.
13-14
Piquet overhaler Vettel, men Vettel vil tilbage i kampen. Vettel jagter Piquet, der bestemt ikke imponerer i dag.
Hamilton ser ud til at kunne holde tempoet uden problemer, og det kan være det afgørende punkt. Måske skiftet kommer i pitten.
15-16
Alonso i pit efter et meget kort første stint. Det forklarer hans gode startplacering. Han kørte ind ra en femteplads.
Hamilton er lige i hælene på Massa. Forspringet er nede på 0,7 sekund.
Efter 16 omgange kører Hamilton pludselig i pit. Det ser ud til at han fangede dem på sengen, men det kan være taktisk. Kort stop til Hamilton, der fortsæter på hårde dæk. Han kommer ud som syver ser det ud.
Kubica er nu toer, 7,7 sekund op til Massa, Kimi treer, Webber firer.
Kovaleinen forbi Vettel og begynder at jagte Bourdais.
17-18
Heidfeld er femmer nu, Hamilton sekser, Rosberg, Coulthard otter. Webber i pit fra en fjerdeplads, og får meget brændstof på. BMW of Ferrari gør klar til pitstop.
Webber kommer ud på en 10.plads.
Massa i pit fra førstepladsen. Nøjagtig som sidste år. 8,2 til ham og han fortsætter på de bløde dæk.
Kubica ligeledes i pit. Massa kommer ud, lige foran Hamilton, så intet forandret oppe foran.
19-21
Massa fortsætter bare med at køre stærkt, men på grund af pitstoppet, er Kimi nu etter. Kubica og Rosberg kæmper om femtepladsen. Hurtigste omgang til Raikkonen på 1:26.5.
Trulli i pit fra en ottendeplads. Heidfeld gør sig klar til et stop. Raikkonen kommer i pit på 20. omgang. Han fortsætter på bløde dæk, og det gav ikke helt nok til at han kunne hente på de forankørende.
Raikkonen vinder faktisk en placering i forhold til Kubica.
Massa, Hamilton, Raikkonen, Kubica.
22-24
Hamilton er stadig toer bag Massa, men kan holde farten.
Raikkonen har 8 sekunder op til Hamilton, Button er tier, Piquet er 14.
Hamilton må have en lettere bil end Massa, da han ikke fi meget benzin på, men det er nødvendigt at overhale Massa, for at vinde placering.
Angrebet er lige på trapperne. Massa bliver presset rigtig hårdt nu. Få meter skiller de to ad. Hamilton bruger slipstreamen og henter Massa. hamilton overhaler i flot stil Massa og er nu etter. Lige efter bogen
25-26
Hamilton skal køre rigtig hurtigt nu, og har omtrent 8-9 omgange før han skal pitte. Massa mister tid i forhold til Hamilton. Massa har 8,4 ned til Raikkonen på tredjepladsen.
Hamilton presser citronen igen, og kører stærkt. Der er over 2,5 sekunder ned til Massa. Det er meget på bare en omgang. Men er Hamilton på tre stop.
Piquet mister bremsepunktet og Kovalainen kører forbi uden problemer.
Bourdais er ude og sidder fast i gruset. Han tabte bagende i indbremsning, men kunne være en bremsefejl af ham selv. Spændingen stiger, for der er gult flag. Kommer der safetycar?
Kovalainen i pit. Ikke nogen god dag for finnen.
27-28
INgen safetycar. Barrichello og Button jagter Webber. Stadig gult flag hvor Bourdais kørte af. Barichelllo må opgive jagten og kører i pit fra en niendeplads.
Hamilton er stadig hurtigere end Massa, nu over et sekund hurtigere på sidste omgang.
Massa har fuldstændig mistet den fart han havde da han førte løbet. Næsten fem sekunder har han op til Hamilton.
Gult flag er væk, og Hamilton øger forspringet. Heidfeld beholder sin femteplads og kan ikke rigtig følge med de forankørende. Omvendt er Kubica 4,4 sekunder efter tyskeren.
29-30
Piquet i pit. Stadig ikke noget der rykker for Massa. Han undrer sig nok en del over Hamiltons pludselige fart.
Alonso beholder sin sjetteplads og har seks sekunder op til Heidfeld.
31-32
Glock og Button i pit. Button når lige ud foran Glock. Hamilton i pit på 32. omgang og får igen hårde dæk på. Det betyder tre stop til Hamilton. Første gang det sker i Tyrkiet. Han fik benzin på til 16 omgange og skal ind igen med ca. ti omgange igen. Pudsig strtegi fra McLaren.
33-34
Kovalainen har rigtig travlt, og der ligger en del foran ham. Han kører resten af løbet ud. Piquet har fundet lidt fart i bilen og henter Button.
Kovalainen SKAL forbi Glock, ellers ser det sort ud for finnen. Kovaleinen angriber, men Glock lukker døren.
Endnu et angreb fra Kovalainen, men ater en dør i hovedet. Kovalainen udenpå Glock og kommer forbi, men lige op før start/mål tager Kovalainen revanche. Kovalainen svarer igen og snupper placeringen igen ned adlangsiden. Herligt race!
35-36
Piquet prøver at komme forbi Button og klarer det. Kovalainen er i fremmarch nu. Ind på ydersiden og også udenom Button.
22 omgange igen. Kimi er 2,3 sekund foran Hamilton. Kovalainen kører rigtig hurtigt nu og hneter på Piquet.
37-38
Hamilton hænger på Raikkonen og overhaler Sutil med en omgang. Det kostede, men ikke for meget. 2,2 sekund op til Kimi.
Fra Hamilton ned til Kubica er der 4,2 sekund.
37-38
Blåt flag til Button, for Massa skal forbi med en omgang.
Massa er 9,4 sekunder foran Raikkonen. Hamilton skal til at køre meget stærkt nu.
39-40
Ferrari gør klar til Massa. Fra bløde dæk til de hårde. Han kommer ud som treer. Raikkonen fører nu, med Hamiltn lige efter.
41-42
Hamilton skal hente over et sekund per omgang, for at kunne vinde og det ser endda meget svært ud.
Alonso i pit og kommer ud, så han holder sig foran Trulli. Alonso er nier.
Raikkonen, Hamilton og Heidfeld mangler alle et stop.
Hamilton presser Kimi med over ,7 sekund på sidste omgang.
Hedifeld tager sit sidste stop.
43-45
Rosberg er syver, Coulthard otter, Alonso nier. Kimi i pit og får de hårde døæk på. Rosberg i pit. 7,1 sekund til ham og han får bløde dæk på.
Kovalainen hænger fast i Piquet, men formår ikke at komme forbi.
Hamilton er 21 sekunder foran Kimi, men kan han nå det? Pit stop til Hamilton. Begge Ferrari´erne kommer på langsiden nu og Hamilton er stadig i pit. Hamiltn når ud foran Kimi og ind i mellem de to Ferrari´er. Massa er etter nu, med Hamilton lige efter. Kimi er lige bag Hamilton.
1,5 sekund mellem Hamilton og Kimi, med Hamilton foran finnen.
Kovalainen er forbi Piquet, da Piquet er i pit.
46-48
Raikkonen henter på Hamilton. 1,4 mellem de to. 12 omgange igen.
49-50
Hamilton stadig 1,4 sekund foran Kimi i anden sektor. Hamilton kører nøjagtig samme tid som Massa.
Webber er 8, Coulthard er 10. Godt af de to. Kovalainen presser Coulthard og kommer forbi skotten. En tiendeplads til kovalainen. Nu er det Rosberg der står for skud.
Trulli fik et meget sent stop. Hamilton mister 3/10-dele til Massa på sidste omgang. Kovalainen angriber Rosberg, men Rosberg svarer igen. Ned ad langsiden kommer Kovalainen forbi.
50-52
Massa øger farten med 8 omgange igen. Raikkonen stadig skyggende Hamilton. Kovalainen i pit for sidste gang. Godt kørt af ham, men underlig strategi for dem.
Hamilton stadig 0,7 sekund foran Raikkonen, der sagtens kan følge med. Raikkonen presser Hamilton.
Kovalainen en omgang tilbage i forhold til Massa, og finnen har Hamilton og Kimi bag sig.
53-54
Det ser ikke ud til at Hamilton kan gøre mere i dag. Han holder andenpladsen, med Kimi lige i hælene.
Ingen problemer for Massa. Han kan om få omgange kalde sig konge af Tyrkiet, for han har kørt et fantastisk løb.
Glock driller Kovalainen, men finnen kommer forbi.
Trulli er 11, og får at vide i radioen, at det kører godt, men gerne må presse noget mere. Trulli svarer at han kører som død og helvede.
55-56
3 omgange igen for Massa. Hamilton svarer igen på Kimis hurtige omgange og nu er det briten der er den hurtigste af de to. Kimi er meget hurtig og er lige ved at smide bilen i et sving.
57
To omgange igen. Vinder Massa her, er det fjerde gang i træk - ud af fire mulige - at polesitteren vinder løbet.
Ingen rysten på hånden fra Massa.
58
Sidste omgang. Massa har kørt og kæmpet sig til en fantastisk sejr her på Istanbul Park. Ferrari-folkene gør sig klar ved pitvæggen for at fejre ham.
Sidste sving til Massa, og der kommer han over stregen som sejrherre!
Massa vinder for tredje år i træk det Tyrkiske Grand Prix. Hamiltn på en tæt andenplads, med Raikkonen lige efter sig. Kubica på en fjerdeplads, mens Heidfeld tager femtepladsen. Alonso tager en flot sjetteplads, mens Webber tager en endnu flottere syvendeplads. Sidste mand i pointene er Rosberg, der havde en svær dag.
Længere ned finder vi Coulthard, Trulli, Button, Glock, Kovalainen, Barrichello, Piquet, Sutil og Vettel på den sidste plads. Kun tre biler der måtte udgå.
Tillykke til Massa, der fuldt fortjent vandt det Tyrkiske GP. Tak for denne gang, vi vender tilbage senere på dagen, med en komprimeret løbsrapport.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)