• Forside

Alonso undskylder overfor Massa

Fernando Alonso undskylder nu, at han stødte ind i Felipe Massas Ferrari under overhalingsforsøgene på Nürburgring i går. Det er ikke første gang d’herrer har haft konfrontationer.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 23/7 2007 klokken 11:07

Under gårsdagens sejrsceremoni var det klart for enhver, at Ferraris Felipe Massa var mere end almindeligt utilfreds med Fernando Alonsos kørerstil.

De to kørere havde et par situationer under løbet, hvor der blev udvekslet sorte dækmærker. Da Alonso kravlede ud af sin McLaren, viste han sine, ved at pege på sin venstre sidepod.

Uden at overdrive kan man sige, at Massa og Alonso indtil nu har haft et temmelig stormfuldt bekendtskab. Tidligere på weekenden havde to kørere et direkte skænderi på banen, hvor Alonso i utvetydige vendinger fortalte, hvad han mente om Massas kørerstil.

Kort efter starten. Senere var der tættere kontakt imellem Alonso og Massa. Nürburgring 2007.

Under løbet var rollerne åbenbart byttet rundt og Massas ansigtsudtryk under sejrsceremonien talte sit eget sprog.

Efter løbet oplyste Alonso til journalister, at de to køreres biler havde rørt hinanden to gange under de 60 omgange, men samtidig undskyldte han overfor Massa, at han mistede besindelsen tidligere på weekenden.

”Vi rørte hinanden og jeg undskylder. Men jeg var meget opkørt, da jeg passerede målstregen, fordi jeg var tæt på ikke at gennemføre løbet,” sagde Alonso.

Herren med det sammenbidte udtryk til venstre er Felipe Massa. Det europæiske Grand Prix 2007.

”Jeg undskylder overfor ham, hvis jeg har sagt noget, men sådan er motorløb. Det er en kamp. Nu vil jeg ikke tale mere om det men forsøge at nyde sejren og glemme al andet,” sluttede spanieren.

Massa accepterede undskyldningen.

”Jeg har ikke noget imod nogen. Jeg kører bare mit løb og følger de regler der er. Sådan er dét,” sagde brasilianeren. ”Hvis nogen påstår, at jeg har gjort noget, som ikke passer, bliver jeg sur. Det er en normal reaktion.”

”Men hvis han har undskyldt, så er det fint med mig. Han vidste udmærket, at han ikke var rigtig på den efter løbet,” sluttede Massa.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. 2. Fernando Alonso McLaren Formula 1 Team
P
2T06:26.358 4 10
2. 3. Felipe Massa Scuderia Ferrari
P
2T06:34.458 4 8
3. 6. Mark Webber Oracle Red Bull Racing
P
2T07:31.958 4 6
4. 12. Alexander Wurz Williams Racing
P
2T07:32.258 4 5
5. 20. David Coulthard Oracle Red Bull Racing
P
2T07:39.958 4 4
9. 10. Lewis Hamilton McLaren Formula 1 Team
P
59 omg. 4 0
DNF / Ikke-fuldførte
14. 1. Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari
P
34 omg. 2 0
20. 11. Nico Rosberg Williams Racing
P
2 omg. 1 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER