Det startede ellers ikke ordentligt for Fernando Alonso. Allerede i starten blev han taget af Felipe Massa, men god pit stopstrategi og noget held gav verdensmesteren den sejr han havde ventet længe på.
Fernando Alonso sagde:
”Det var et rigtigt spændende løb for os kørere og alle fansene. Betingelserne var utrolige – specielt i starten, da vi aqauplanede alle steder. I tørvejr var Ferrarierne lidt hurtigere, men i den afsluttende fase var vi hurtigere, og jeg var i stand til at passere Felipe og tage føringen.”
Genstarten på løbet
”Under kampen rørte vi hinanden to gange, men sådan er motorracing og vi kæmpede om sejren. Der var en tæt situation i pitten ved mit sidste pit stop, hvor der var masser af trafik, og jeg kørte side om side med Giancarlo (Fisichella). En god weekend for mig, og jeg tog værdifulde mesterskabspoint til mig og teamet. I svære betingelser gjorde teamet det godt.”
Lewis Hamilton havde et løb, der bestemt ikke gik som det skulle, men hvor Lewis også viste, hvorfor McLaren er så glade for ham. Da Lewis skøjtede af banen på den anden omgang i det første sving holdt han motoren gående i flere minutter. Lewis kom tilbage i løbet og sluttede lige bag Heikki Kovalainen og det sidste point. Dermed tabte han forspringet til Fernando Alonso i mesterskabet og hans podierække blev afbrudt.
Sekunder efter skøjter Lewis Hamilton af banen
”Det var en ekstraordinær weekend og en ny oplevelse for mig. Oprindelig lavede jeg en god start og var sekser. Jeg avancerede til plads fire, da de to BMW'er kørte af, men så fik jeg en punktering og var nødt til at pitte. Teamet drog fordel af dette og satte regnvejrsdæk på, men det blev alt for vådt og jeg kørte af. Jeg formåede at holde motoren kørende, og en kran fik mig trukket fri – Tak til Nürburgrings Marshalls.
Efter genstarten pressede jeg alt det jeg kunne for at køre tid ind, men når man er næsten en omgang nede er man nødt til at nyde godt af andre køreres uheld. Jeg kom på plads ni efter at have overhalet en Renault på sidste omgang, men ingen point.”
Ron Dennis nyder Alonsos glæde
Ron Dennis var glad for resultatet.
”Dette var motorløb, når det er bedst. Fernando gjorde et fantastisk job hvor han viste hvorfor han er dobbelt verdensmester. Først og fremmest holdt han bilen på banen under den første skylle. Derfra tog han og teamet alle de rigtige beslutninger.
Lewis´ løb var begivenhedsrigt. Efter en god start, hvor han gik fra plads ti til plads fire blev han ramt af en punktering. Heldigvis kunne vi drage nytte af dette og gav ham intermediates dæk på, men han var lidt for ambitiøs under de forfærdelige betingelser og spandt, men han holdt motoren kørende.
At komme herfra med Fernando lukkende hullet til Lewis og teamet udvidede føringen i konstruktørernes mesterskab med to point var en god afslutning på et svært Grand Prix.”