Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 15/2 2006 klokken 07:02
Hvis der var den mindste tvivl om Takuma Sato og hans førstekørerrolle hos Super Aguri, så blev det nærmest slået fast med syvtommersøm i går, at han kommer til at spille en stor rolle hos Super Aguri.
Det var nemlig ham, der sad bag rattet på SA05 chassiset, da Super Aguri shake down testede det ombyggede Arrows A23 chassis på en lufthavn nær Gloucestershire i England i går.
Vi har desværre ikke kunne finde nogle billeder fra shake down testen, som vi har tilladelse til at bruge, men på det respekterede Autosport.com kan man på forsiden se et lille billede eksklusivt fra testen.
SA05 chassiset var blankt, og der var ingen indikation af, hvilke sponsorer teamet har skrevet kontrakt med. Disse, samt offentliggørelsen af teamets kørere, må vi vente med til den endelige præsentation.
I næste uge får vi alle en chance for at kigge nærmere på SA05, da den vil blive testet på Circuit de Catalunya fra tirsdag til torsdag i næste uge.