Skifter Rossi til Formel 1 eller gør han ikke, og hvis han gør, bliver det så med succes? Det mest åbenlyse spørgsmål som vi alle stiller omkring den meget talentfulde Valentino Rossi. En kører, som tror på Rossi, er den tidligere Formel 1 kører Alex Zanardi, men han mener at det kræver hårdt arbejde.
”Jeg tror Valentino Rossi har evnerne til at opnå store ting i Formel 1, men alle som tror, at et skifte er planlagt er forkert på den. I øjeblikket, når han kører for Ferrari bruger han 95% af sin hjerne på at få bilen til at køre ordentligt.”
Alex Zanardi tror på Valentino Rossi
”Han ser ikke mere end 10 meter foran sig, hvilket er stik modsat når han kører på sin motorcykel. Valentino kan, selv i et svært løb med få omgange tilbage, kigge på storskærmene og se, hvordan de andre kørere klarer sig samtidig med, at han planlægger hvilken restaurant han og kæresten skal på om aftenen.”
”Han behøver ikke være meget hurtigere end alle. Men hvis han i dag skulle starte et Formel 1 Grand Prix på en bane, han ikke kender som for eksempel Melbourne, så tror jeg at han vil være omkring tre sekunder langsommere. Han har dog så meget talent, at med et års test så kan han sagtens klare det.”