Af: Joachim Dichmann (jd@bmf1.dk) d. 9/2 2006 klokken 01:02
Som et led i optagelsesprocessen skal Super Aguri’s nye bil gennemgå en række FIA tests før denne kan godkendes.
De kom således et skridt nærmere starten i Bahrain, da de onsdag gennemgik og bestod deres anden crashtest.
Super Aguri mangler nu kun en enkelt test, hvorefter de kan godkendes som Formel 1 hold. Man har derfor besluttet at indstille samtlige aktiviteter, og sætte alle kræfter ind på at bestå, og dermed kunne kalde sig Formel 1 hold.
Holdet, der stiller op i den gamle Arrows A23, har måttet arbejde hårdt med modificeringer for at imødekomme de meget strenge sikkerhedskrav, der er kommet siden A23’eren kørte i 2002.
Til Avisen Gazetto dello Sport siger holdets manager: ”Det er umuligt at genkende bilen. For at imødekomme kravene, er bilen bygget helt om.”
Super Aguri forventes at stille med deres første egen bil til San Marinos Grand Prix og manager Daniele Audetto er overbevist om, at det første år bliver et læreår, og de har ingen forventninger om at skulle være konkurrencedygtige fra dag 1.
Holdets målsætning er at holde sig så tæt på top-10 som muligt.