• Forside

Toyota til Ralf: Avancer eller forsvind

Ralf Schumachers F1-karriere er i fare. En person indenfor Toyotas organisation har lækket til medierne, at tyskeren har fået et ultimatum: Avancer op ad gridden eller forsvind.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 4/6 2007 klokken 12:06

I disse dage spekuleres der i, om den 31-årige Ralf Schumacher har fået et ultimatum, som i høj grad vil få indflydelse på hans F1-karriere.

Det forlyder, at hvis Schumacher ikke lukker gabet op til teamkammeraten Jarno Trulli under det kommende Grand Prix i USA, så vil tyskere blive erstattet af testkøreren Franck Montagny. En unavngiven kilde hos Toyota slår dog koldt vand i blodet.

”Frank gør det fantastisk godt for os. Men han er bestemt ikke hurtigere end Ralf,” siger kilden til avisen ’Express’.

Er Ralf Schumacher på vej ud i mørket hos Toyota? Her er han på vej ind i tunnelen i Monaco.

Ralf Schumacher selv nægter, at der skulle være noget om snakken. Hans besøg på Toyotas fabrik i Køln, umiddelbart efter Monaco Grand Prix, skulle efter tyskerens udsagn ikke have omfattet en kammeratlig samtale med henvisning til de dårlige resultater.

“Det var udelukkende tekniske spørgsmål, specielt i forhold til hvordan bilen skulle sættes op til løbet i Montreal, der jo er et af mine yndlingsløb,” udtaler Schumacher.

Hans Mahr, tyskerens manager, har påbegyndt forhandlinger med Toyota om 2008.

”Toyota har hidtil nægtet at kende til denne spekulation, og vi har intet at tilføje. Den slags rygter har i øvrigt aldrig bekymret Ralf,” udtaler Mahr.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER