• Forside

Sutil til Toyota inden Frankrigs Grand Prix?

I kølvandet på de seneste dages rygter om en kommende fyreseddel til Ralf Schumacher, har tyske medier spekuleret i, hvem erstatningen for tyskeren kunne være. Et emne er Adrian Sutil, der kører for Spyker.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 4/6 2007 klokken 13:06

Tyske medier spekulerer i disse dage i hvem der kunne være en oplagt erstatning for Ralf Schumacher hos Toyota, og pinden peger på Adrian Sutil. Oven i købet forlyder det, at Sutil skulle overtage sædet inden Frankrigs Grand Prix d. 1. juli i år.

Sutil er teamkammerat med hollænderen Christijan Albers hos Spyker og har vist sig at være den hurtigste af de to kørere, specielt efter overraskende gode træningstider under regnvåde forhold i Monaco.

Sutils manager, Manfred Zimmermann, afviser dog rygterne men erkender samtidig at alt er muligt.

Adrian Sutil klarer sig godt hos Spyker. Skal han erstatte Ralf Schumacher?

”De fremskridt han gør hos Spyker er meget positive, og vi er ret overbeviste om, at Adrian i fremtiden vil være et interessant emne for flere teams.”

”Men for øjeblikket planlægger vi hans fremtid hos Spyker,” tilføjede Zimmermann.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER