Efter sejren i Monaco, er Alonso tilbage på toppen og den placering, har han ingen plan om at give afkald på i den kommende weekend.
Man må da også sige, at McLaren lader til at have fundet storformen, efter en meget overbevisende indsats i Monaco, hvor Filipe Massa var eneste pilot, der ikke blev taget med en omgang.
Om det så var den snævre bybane der passede bedre til McLaren end de øvrige biler og især Ferrari, vil vi få et svar på i næste weekend, men ingen tvivl om, at det fungerede for dem i Monaco.
Alonso, der hele denne sæson, har været hårdt presset af Lewis Hamilton, til trods for at det er den unge brites første sæson i Formal 1, afviser et hvert tiltag om, at han føler sig presset.
Fernando Alonso morede sig efter Vodafone Hot Laps konkurrencen
Spanieren ser dog frem til, at kæmpe med Filipe Massa igen, da han ikke forventer at McLaren vil være lige så suveræne i Montreal som vi så sidste weekend.
”Det var tydeligt for enhver, at den snævre bybane i Monaco passede bedre til McLaren-Mercedes end til den længere Ferrari,” kom det fra Alonso. ”Det er ikke de samme forhold, som vi vil se i Canada, så jeg forventer ikke, at vi vil have det lige så let der.”
”Men jeg kommer til Canada for at ligge mere afstand til konkurrenterne om mesterskabet,” kom det fra Fernando Alonso der har fået mere selvtillid efter løbet i Monte Carlos gader.