Gilles Villeneuve. Læs her vores omfattende optakt til løbet." />
  • Forside

Løbsoptakt il Canadas Grand Prix

I de kommende to weekender er Formel 1 cirkuset flyttet til Nordamerika og vi er dermed klar til sjette runde af verdensmesterskabet, nemlig Canadas Grand Prix der køres på søndag den 10. juni klokken 19.00 på Gilles Villeneuve. Læs her vores omfattende optakt til løbet.

Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 28/5 2007 klokken 15:05

Indledning
Banekort for Gilles Villeneuve

Siden sidst

Monaco. Ikke et løb, der giver genlyd i Formel 1 historien, i det mindste ikke i 2007 udgaven. Største brag var truslen om at McLaren Mercedes eventuelt ville få frataget sejren, på grund af deres påståede teamordre, en trussel, der ikke blev ført ud i livet, endda på trods af en ret klar tilståelse fra Ron Dennis. Ellers så glemmer vi hurtigt Monaco 2007 og går videre i Formel 1 2007.

Alonso. Hamilton og McLaren Mercedes klædte Ferrari og Felipe Massa totalt af i Monaco, de sad på alt, i det mindste så længe at det var tørvejr, hvor det desværre, i det mindste set fra Ferraris side, ikke regnede under løbet. En række på 3 poles til Massa blev brudt af Alonso, der også endte øverst på podiet fortjent eller ej. Det er med vilje at Kimi Räikkönen ikke er nævnt her, en tur i barrieren lørdag endte ganske effektivt alle muligheder for en god placering i Monaco og fik logisk nok debatten om ham, til at blusse op igen, ikke mindst i Italien, hvor de røde tifosis begejstring for Schumis arvtager er kølnet en del og hvor en ung brasilianer er blevet noget mere hot. Et enkelt point, i et løb, hvor alle 3 hovedkonkurrenter, for ikke at sige de 3 konkurrenter, til mesterskabet alle er på podiet, det gør det svært i resten af sæsonen og begge Ferrari-kørere skal til at krydse fingre for en McLaren Mercedes defekt eller 2.

Fernando Alonso foran Kimi Raikkonen og Giancarlo Fisichella i starten af løbet

Honda fik en tiltængt opmuntring, da begge kørere endte i den sidste kvalifiktation, Jenson Button godt nok efter visse parkeringsvanskeligheder fra David Coulthards side, men historien er skånsom mod den slags hændelser. Det forhindrede dog ikke Honda i at forvalte det dårligt, begge biler mistede en plads og de endte som nummer 10 og 11 – endda overgået af Scott Speed fra Red Bull holdet, en præstation ingen kan være tilfredse med, endda efter at man var så privilegeret at 2 fra top-8, Mark Webber og Nico Rosberg var udgået, hvorfor man burde have fået 2 gratis placeringer. Facit er at endnu en gang, så endte en løbsweekend forfærdeligt for Honda, ligeså forfærdeligt osm den var begyndt.

Jacques Villeneuve BMW Sauber F1.06 i Canada 2006

En anden, der langt fra kan være tilfreds, det er tidligere omtalte Rosberg. En flot startplacering som 5 blev omdannet til en 12. plads, det er langt fra godt nok og slet ikke i Monacos gader, hvor de fleste hold bør kunne lægge en strategi, der kan holde en som starter som nummer 5 i pointene. Det kunne Williams ikke. Det er ret skuffende efter deres fornemme sæsonstart. På positivsiden, der kan Frank Williams så notere at man endnu en gang lammetævede leverandøren af motorerne, Toyota havde endnu en forfærdelig weekend, det er dog nok kun Honda det kan trøste, men Williams virkelig flotte resultater burde gøre deres fremtid og 2008 sæson betydeligt nemmere.



Endelig så var Renault med helt fremme og fik en 4. plads efter en forfrædelig sæsonstart, hbor det har været meget svært at se, at de er 2006 verdensmestre, for konstruktører, desværre så må man forvente at det mere var et udslag af banen og andre omstændigheder, end det var en reel tilbagevenden til toppen.

Fernando Alonso fejrer sejren i Canada 2006

Næste løb er i Canada, et løb der lægger op til endnu en McLaren Mercedes eller Ferrari sejr. Godt nok vandt Alonso sidste år, i en Renault, men at forvente at Renault gentager den sejr, det er en smule optimistisk og bortset fra Ralf Schumacher, der helt sikkert ikke vinder på lørdag, men som vandt i 2001, så har McLaren og Ferrari delt de sidste 10 års sejre mellem sig. Sejrherren? Ja, det bliver en af de 4 forreste i mesterskabet, men hvem det bliver, det tør vi ikke længere byde på, Massa og Alonso er måske et mulehår foran de 2 andre, omvendt kanman argumentere for at Räikkönen ønsker at revanchere sig for Monaco og at Hamilton ønsker at vise at han har evnerne til at vinde et løb. Under alle omstændigheder, så kan det blive endnu et brag af et løb, eller sagt på en anden måde, det kan umuligt blive så kedeligt som det foregående løb i Monaco.


Rubens Barrichello - det regnede under kvalen i Momtreal i 2003

Historie

År Kører Hold Tid
Pole Position
2002 Juan Pablo Montoya Williams 1:12.836
2003 Ralf Schumacher Williams 1:15.529
2004 Ralf Schumacher Williams 1:12.275
2005 Jenson Button BAR-Honda 1:15.217
2006 Fernando Alonso Renault 1:14.942
Hurtigste Omgang
2002 Juan Pablo Montoya Williams 1:15.960
2003 Fernando Alonso Renault 1:16.040
2004 Rubens Barrichello Ferrari 1:13.622
2005 Kimi Räikkönen McLaren 1:14.384
2006 Kimi Räikkönen McLaren 1:15.841
Vinder
2002 Michael Schumacher Ferrari 1:33:36.111
2003 Michael Schumacher Ferrari 1:31:13.591
2004 Michael Schumacher Ferrari 1:28:24.803
2005 Kimi Räikkönen McLaren 1:32:09.290
2006 Fernando Alonso Renault 1:34:37.308

De seneste fem år i Montréal


Træninger
Fredag - 1. Robert Kubica Sauber-BMW 1:16.390
Fredag - 2. Robert Kubica Sauber-BMW 1:16.965
Lørdag Fernando Alonso Renault 1:15.455
Kvalifikation og løb
Pole position Ferando Alonso Renault 1:14.942
Hurtigste omgang Kimi Räikkönen McLaren 1:15.841
Vinder Fernando Alonso Renault 1:34:37.308
Referat
Efter dette løb virkede det som om at titlen var i hus for Fernando Alonso. Han førte fra start til mål og lavede ingen fejl. Han var på pole sammen med Giancarlo Fisichella og han klarede sig bedre end alle andre under de svære betingelser der var på den varme bane, og inden der kom en Safety Car på banen havde han et forspring på 25 sekunder over Kimi Räikkönen og 40 sekunder foran Michael Schumacher.

I starten var det lidt mere kritisk idet Kimi Räikkönen flere gange forsøgte at komme forbi ham, men på grunde af problemer med koblingen og to langsomme pitstop kunne han ikke fastholde trykket.

Michael Schumacher havde en strategi med en masse benzin ombord, og han kunne bare kvalificerer sig som nummer fem. Dette betød han var fanget bag Jarno Trulli de første 23 runder, og da han kom forbi var de andre langt væk. Da Villeneuve crashede forulykkede sidste i løbet bragte det ham i kontakt med de andre. Da Kimi Räikkönen kørte for bredt i næstsidste runde lykkedes det Schumi at komme forbi og sikre sig andenpladsen.

Det var Alonos' fjerde sejr i træk og i de løb han ikke havde vundet indtil nu var han blevet nummer to. Han havde 84 point og Michael Schumacher bare 59 og dermed var hans forspring oppe på 25 point.

Se vores referat af løbet her.
1: Alonso
2: M. Schumacher
3: Räikkönen
4: Fisichella
5: Massa
6: Trulli
7: Heidfeld
8: Coulthard

Sidste år i Montréal


Fernando Alonso Canadas Grand Prix, 2005

Banen

Banen
Banenavn Circuit Gilles Villeneuve
By Montréal
Første Grand Prix 8. oktober 1978
Antal Grand Prixer 28
Rekorder
Banerekord - pole 1:12.275 (Ralf Schumacher, 2004)
217,220 km/h
Banerekord - løb 1:13.622 (Rubens Barrichello, 2004)
213,246 km/h
Hurtigste løb 1t28:24.803 (Michael Schumacher, 2004)
207,165 km/h
Bedste Kørere og Hold
Flest sejre 7 (Michael Schumacher)
10 (Ferrari)
Flest poles 6 (Michael Schumacher)
8 (Williams)
Flest hurtigste omgange 4 (Michael Schumacher)
8 (McLaren)
Årets Løb
Omgangslængde 4,361 km
Omgange i løbet 70
L¯bsdistance 305,270 km
Fakta
Antal sving 15 sving
Vigtige Links
Hjemmeside www.grandprix.ca
Satelitbillede Google Maps
Baneinfo Bilmagasinet F1

Løbs- og banedata


Wall of Champions: Bemærk hvor tæt dækaftrykkende går på væggen
Banen ifølge Fernando Alonso
Strækket op mod sving 5 på Gilles Villeneuve
Afslutning
Der er masser af aktivitet på Circuit Gilles Villeneuve uden for Grand Prix weekenden.

RELATEREDE NYHEDER