En af feltets mest rutinerede kørere og en af debutanterne kom i karambolage med hinanden i den anden udskilning, og det kostede muligvis dem begge et videre avancement. David Coulthard (Red Bull) var så godt som sikker på at komme blandt de ti sidste, da han blokerede for Heikki Kovalainen (Renault), mens denne var på sin nok bedste omgang under kvalifikationen – en omgang, der måske havde været god nok til top ti.
Heikki Kovalainen under kvalifikationen til Monacos Grand Prix
Som resultat blev Coulthard prompte straffet og starter fra 16. pladsen, men det hjælper ikke Kovalainen, der naturligvis er bitter over hændelsen:
"Det var en meget frustrerende kvalifikation for mig. Mine omgange i den første del var ikke fantastiske, men jeg blev mere og mere fortrolig med bilen, og i mit sidste forsøg troede jeg, at jeg kunne klare mig ind i top ti. Jeg kom rundt i det første sving og så Coulthards Red Bull komme ud af pitten og troede, han ville give plads efter Casino – eller ind i tunnellen i det mindste. Men han blev bare der hele vejen rundt og ødelagde omgangen; for at sige det mildt, så var jeg meget overrasket over at se det fra den mest rutinerede kører i feltet."
David Coulthard måtte efter kvalifikationen forklarer, hvorfor han havde spærret for Kovalainen.
Coulthard fortæller, at han ikke var klar over, at Kovalainen var på en flyvende omgang, og at kommunikationen med pitten ikke var optimal:
"Jeg vidste ikke Kovalainne var på en tællende omgang, for ellers, ganske klart, ville jeg være kommet ud af vejen. Jeg kommunikerede med holdet for at finde ud af, hvad der skete med trafikken omkring mig, men der var en misforståelse, så jeg fik ikke den korrekte information."
Christian Horner fra Red Bull-holdet uddyber:
"Det er frustrerende komfortabelt at have to biler i top ti til Q3, at en af dem ikke kunne deltage, da David blokerede for Kovalainen, da han startede sin tællende omgang. Dette var er resultat af en kommunikationsfejl fra pitvæggen til bilen, og det var bestemt ikke gjort med vilje af David."