Her tæt på kl. 8.00 lørdag morgen nærmer vi os starten på kvalifikationen til sæsonens andet Formel 1 løb i kalenderen, Malaysias Grand Prix på Sepang.
I Australien var det en utrolig tæt kvalifikation imellem de første fem kørere, hvor især de to BMW Sauber overraskede, selvom Ferrari med Kimi Räikkönen bag rattet var klart hurtigst.
Om Ferrari kan gentage successen fra Albert Park eller McLaren, BMW eller Renault har overraskelser i ærmet, vil vi få et svar på om lidt over en time.
Under alle omstændigheder var debutanten Lewis Hamilton hurtigst her til lørdagens sidste træning, og overrasker dermed endnu engang.
Jenson Button i Honda RA107 på Sepang, 2007. Vil de komme frem fra skyggen i dette løb?
Poletid fra sidste år 1:33.840 var sat af Giancarlo Fisichella, men tæt på rekorden under løbet i 2006, der er på 1:34.803 og sat af Fernando Alonso. Polerekorden er 1:33.074 og sat af Michael Schumacher i 2004 og rekorden under løb er 1:34.223 sat af J.P. Montoya i 2004.
Der er højt solskin på banen og temperaturen af luften er oppe på 34 grader, medens asfalten er på 47 grader. Luftfugtigheden er oppe på 52 procent og der er kun en svag vind med en fart på 1.2 m/s.
Q1
Første bil på banen er Toyota med Trulli bag rattet og herefter kommer bilerne strømmende ud. Sandsynligvis vil man starte på de hårde gummiblandinger og dermed gemme de bløde dæk til Q3.
Efter en enkelt omgang ser det ikke godt ud for Honda, idet Barrichello må hjælpes ind i garagen. Räikkönen er hurtigst men Hamilton overtager derefter som hurtigste mand.
Med 5 minutter tilbage kommer BMW Sauber endelig på banen, og Barrichello er dermed den eneste, som endnu ikke har sat en tid.
Forrest kører Alonso hurtigst i tiden 1:34.942 med Hamilton og Räikkönen lige efter. Massa ligger bag Kubica i BMW Sauber som nr. 5. Kubica går kort efter ind. Det tysk-schweiziske team ser stærke ud.
Helt skuffende er det for Fisichella, der med sin Renault kun ligger som 12. hurtigste tid. Alex Wurz kæmper med gearproblemer i sin Williams og må snige sig i garage.
Efter det første kvarter er Barrichello ude og Kovalainen når lige med på sin flyvende omgang. Dermed er Speed, Davidson, Barrichello, Wurz, Albers og Sutil ude.
Nr. |
Kører |
Hold |
Bedste tid |
Omgange |
1. |
Fernando Alonso |
McLaren |
1:34.942 |
3 |
2. |
Lewis Hamilton |
McLaren |
1:35.028 |
3 |
3. |
Kimi Räikkönen |
Ferrari |
1:35.138 |
3 |
4. |
Robert Kubica |
BMW Sauber |
1:35.294 |
3 |
5. |
Felipe Massa |
Ferrari |
1:35.340 |
3 |
6. |
Nick Heidfeld |
BMW Sauber |
1:35.617 |
3 |
7. |
Jarno Trulli |
Toyota |
1:35.666 |
7 |
8. |
Mark Webber |
Red Bull |
1:35.727 |
6 |
9. |
David Coulthard |
Red Bull |
1:35.730 |
6 |
10. |
Ralf Schumacher |
Toyota |
1:35.736 |
6 |
11. |
Nico Rosberg |
Williams |
1:35.755 |
6 |
12. |
Giancarlo Fisichella |
Renault |
1:35.879 |
6 |
13. |
Jenson Button |
Honda |
1:35.913 |
9 |
14. |
Heikki Kovalainen |
Renault |
1:36.092 |
6 |
15. |
Vitantonio Liuzzi |
Toro Rosso |
1:36.140 |
6 |
16. |
Takuma Sato |
Super Aguri |
1:36.430 |
7 |
Ikke kvalificeret til næste afdeling |
17. |
Scott Speed |
Toro Rosso |
1:36.578 |
6 |
18. |
Anthony Davidson |
Super Aguri |
1:36.816 |
6 |
19. |
Rubens Barrichello |
Honda |
1:36.827 |
7 |
20. |
Alexander Wurz |
Williams |
1:37.326 |
5 |
21. |
Christijan Albers |
Spyker |
1:38.279 |
6 |
22. |
Adrian Sutil |
Spyker |
1:38.415 |
6 |
Efter Q1
Q2
McLaren med Alonso og Ferrari med Räikkönen er første biler på banen i Q2. Førstnævnte tester iøvrigt en ny frontvinge. Barrichello har ifølge italiensk tv skiftet bil, og vi er dermed vidne til en helt ny og utilfredsstillende situation for Honda.
Med 8 minutter tilbage skubbes Räikkönen og Alonso i garagen. Sidstnævnte har været hurtigste mand hidtil med Massa lige efter, fulgt af Hamilton og Räikkönen. Der er skiftet til bløde dæk.
Det begynder nu at småregne og samtlige teams har trukket bilerne i pit for at rekalkulere situationen. Det ser ud til en interesant fight imellem McLaren, BMW og Ferrari. I drop out zonen befinder Red Bull bilerne, Fisichella, Sato, Liuzzi og Button sig.
Lewis Hamilton er hurtig på Sepang banen
Der er kun 2 minutter tilbage, så vi vil nu se samtlige biler på deres flyvende omgang monterede med bløde dæk. Forreste mand er stadig Alonso og bageste mand er Kovalainen.
Det ser ud til at top-5 kørerne bliver i garagen i troen på, at de har sikret sig adgang til Q3, hvorimod Fisichella kun slutter som nr. 12 og dermed er ude. Begge Renaulter er tilmed ude, idet Webber i Red Bull lige netop mokker sig forbi Kovalainen. Det er bare ikke godt nok for Renault.
Coulthard, Sato, Button og Liuzzi er alle ude, men anderledes opmuntrende for Toyota er det, at de har begge biler med i Q3.
Nr. |
Kører |
Hold |
Bedste tid |
Omgange |
1. |
Fernando Alonso |
McLaren |
1:34.057 |
6 |
2. |
Felipe Massa |
Ferrari |
1:34.454 |
6 |
3. |
Lewis Hamilton |
McLaren |
1:34.650 |
6 |
4. |
Kimi Räikkönen |
Ferrari |
1:34.687 |
6 |
5. |
Robert Kubica |
BMW Sauber |
1:34.739 |
6 |
6. |
Nick Heidfeld |
BMW Sauber |
1:35.203 |
9 |
7. |
Jarno Trulli |
Toyota |
1:35.255 |
13 |
8. |
Nico Rosberg |
Williams |
1:35.380 |
12 |
9. |
Mark Webber |
Red Bull |
1:35.579 |
12 |
10. |
Ralf Schumacher |
Toyota |
1:35.595 |
12 |
Ikke kvalificeret til næste afdeling |
11. |
Heikki Kovalainen |
Renault |
1:35.630 |
12 |
12. |
Giancarlo Fisichella |
Renault |
1:35.706 |
12 |
13. |
David Coulthard |
Red Bull |
1:35.766 |
12 |
14. |
Takuma Sato |
Super Aguri |
1:35.945 |
12 |
15. |
Jenson Button |
Honda |
1:36.088 |
15 |
16. |
Vitantonio Liuzzi |
Toro Rosso |
1:36.145 |
12 |
Stillingen efter Q2
Q3
De to McLaren biler holder allerede parat til at køre ud på banen og samler kort efter en hale af de resterende biler efter sig. Hamilton har valgt hårde dæk og Alonso de bløde. Hos Ferrari roder man med frontpartiet på Massas bil. Måske forsøger man sig med et nyt setup for at distancere den stærkt kørende Alonso i McLaren.
Samtlige biler har nu fyldt det kvantum brændstof på, som de også skal starte løbet med og med den beholdning sætter Alonso en ret hurtig tid på 1:35.741 tæt fulgt af Massa i 1:35.340.
Noget tyder på, at det nye forparti på Massa bil har hjulpet. I det mindste kører han hurtigst på både 1. og 2. sektor og er nu utroligt tæt på Alonso. Med kun 7 minutter tilbage trækker begge kørere nu i pit og skifter til hårde dæk.
Alle 10 biler er nu på banen, hvor Alonso stadig kører de hurtigste omgangstider. Ligesom der har været lagt op til fra første løb, bliver der tæt opløb imellem McLaren og Ferrari. Massa og Alonso kører næsten lige hurtigt med Räikkönen som nr. 3.
Alt kan endnu nå at ske.
Kimi Räikkönen, Ferrari F2007, på Sepang-banen i Malaysia
Med kun 2 minutter tilbage kører begge Ferrarierne i pit og skifter dæk til deres flyvende omgang. Et ubegribeligt tæt race i de sidste sekunder af kvalifikationen udspiller sig nu foran tilskuerne.
Første sektor er Räikkönen hurtigst, men Alonso svarer igen. Alligevel finder Räikkönen de sidste kræfter frem med få sekunder tilbage og passerer flaget som hidtil hurtigste mand. Det samme gør Alonso, men Massa vil det anderledes og passerer nu målstregen som hurtigste mand i tiden 1:35.340.
Ferrari tog dermed sidste stik hjem lige før lukketid, med Alonso lige efter fulgt af Räikkönen og Hamilton. Men værd at bemærke er det også, at Rosberg i Williams formåede at splitte de to BMW Sauber biler, idet tyskeren kilede sig ind imellem dem som nr. 6.
Nr. |
Kører |
Hold |
Bedste tid |
Omgange |
1. |
Felipe Massa |
Ferrari |
1:35.043 |
16 |
2. |
Fernando Alonso |
McLaren |
1:35.310 |
16 |
3. |
Kimi Räikkönen |
Ferrari |
1:35.479 |
16 |
4. |
Lewis Hamilton |
McLaren |
1:36.045 |
16 |
5. |
Nick Heidfeld |
BMW Sauber |
1:36.543 |
19 |
6. |
Nico Rosberg |
Williams |
1:36.829 |
22 |
7. |
Robert Kubica |
BMW Sauber |
1:36.896 |
14 |
8. |
Jarno Trulli |
Toyota |
1:36.902 |
23 |
9. |
Ralf Schumacher |
Toyota |
1:37.078 |
22 |
10. |
Mark Webber |
Red Bull |
1:37.345 |
21 |
Endeligt resultat
På positivlisten kan Toyota glæde sig over at være med i det gode selskab, hvorimod der er tale om den helt store nedtur for Renault, som nu skal starte fra en temmelig uvant position som nr. 11 og 12.
Endnu engang lykkedes det for Sato i Super Aguri at presse sig foran begge fabriks-Hondaerne. Det må dermed være mindst ligeså frustrerende for Honda, som for Renault, at være degraderet til midterhold.
Følg vores LIVE dækning af Malaysias Grand Prix i morgen, hvor der er lagt op til en spændende start med Massa i Ferrari og Alonso i McLaren i forreste linie.
Har du endnu ikke styr på hvornår det går løs, så finder du det i vores
TV-tider. Vil du være grundigt forberedt og søger fakta om banen, finder du disse i vores
løbsoptakt.
Vil du informeres om resultaterne fra kvalifikationen eller løbet, så tilmeld dig vores sædvanlige
SMS-service.