Siden Brasiliens Grand Prix i oktober sidste år har der været flere rokeringer hos Ferrari: Kimi Räikkönen erstattede Michael Schumacher, og chefstrategen Ross Brawn forlod holdet.
På den baggrund har der været en del spænding om, hvilken indflydelse det vil have på holdets muligheder i år.
Efter dagens demonstration kan der ikke herske tvivl om, at Ferrari i hvert fald gennem vinteren har været i stand til at håndtere udfordringerne. Derfor kan det heller ikke overraske, at kommentarerne fra holdet efter løbet er positive.
Jean Todt (Teamchef):
"Hvilket spændende Grand Prix! Vi startede med vores kørere i hver sin ende af gridden, med Kimi på pole og Felipe i sidste position, der på grund af et elektrisk problem i gearkassens styresystem havde hæmmet hans kvalifikation. Begge gjorde det fantastisk.
Kimi beholdt sin førsteplads efter starten og udførte derefter et meget godt stykke arbejde med at styre løbet, mens Felipe udførte en fantastisk fremfærd gennem feltet, hvilken bragte ham til en sjetteplads.
Et nyt kapitel i Ferraris historie har fået en meget god start. Chassis-motor pakken viste sig at være konkurrencedygtig, holdet arbejdede med dedikeret professionalisme og kørerne var upåklagelige.
Det betyder, at vi kan se frem mod resten af mesterskabet med forsigtig optimisme, selv om vi har set nogle meget stærke og velforberedte modstandere og nogle meget talentfulde unge kørere.
Vi har endnu ikke nået det ønskede stabilitetsniveau, og vi bliver nød til at arbejde hårdt både på dette område og med at forbedre vores præstationsniveau.
Jeg var meget glad for at modtage to telefonopkald, det første fra Michael (Schumacher, red.), da jeg var på vej op på podiet, et opkald jeg gav videre til Kimi, og det andet fra Luca di Montezemolo, som hoppede op og ned af glæde som om, det var vores første sejr i et årti. Rent faktisk har vi alle den følelse!"
Jean Todt og Kimi Räikkönen på podiet i Melbourne
Kimi Räikkönen (Sejr, 1t25:28.770):
"En fantastisk sejr! Det er stort at vinde igen med mit nye hold, som jeg gerne vil takke for at give mig en fremragende bil. Løbet var ikke så let, som det måske har set ud ude fra, delvist fordi at radioen fejlede kort efter start, så det næsten var umuligt at snakke med dem på pitvæggen.
Heldigvis var vi velforberedte til løbet, og jeg vidste, hvad jeg skulle gøre, men der var et par svære øjeblikke. Jeg kørte ikke for fuldt blus hele tiden, men tilpassende min fart afhængig af, hvordan løbet udviklede sig.
Det var dejligt at høre min nationalmelodi igen på podiet, da det har været et stykke tid siden sidst. Jeg må sige, at sidste år virkede det som om, det normalt var den italienske, jeg hørte.
Det var en fantastisk måde at starte mesterskabet. Vi ved, vi har en meget konkurrencedygtig pakke, men vi har stadig arbejde foran os for at gøre den bedre og mest af alt, mere pålidelig."
Felipe Massa under løbet
Felipe Massa (6. plads, +66,8 sekunder):
"Efter det som skete i kvalifikationen i går, så ville det have været svært at gøre det bedre end en sjetteplads. Jeg var i stand til at køre med en ret god fart, selv med en fuld benzintank før et langt løb, der ville blive en lang klatretur gennem feltet.
F2007-raceren er meget konkurrencedygtig, så jeg er optimistisk med hensyn til de næste par løb. Men jeg kan ikke glemme skuffelsen over nedbruddet i kvalifikationen, hvilket betød, jeg måtte starte bagerst fra gridden. Hvis det ikke havde været for det, ville jeg helt sikkert have kæmpet med om sejren.
Men jeg er glad for det samlede resultat i forhold til det, det betyder for holdet, og jeg er glad for Kimi, som vandt i sin debut for Ferrari."