For 187. gang hentede Ferrari en pole position, og fra et geografisk synspunkt var det 7. gang at det skete i Australien og for Kimi Räikkönen var det 12. gang i karrieren.
Knapt så godt gik det for sidste års runner up’ Filipe Massa, der måtte tage sig til takke med en startplacering som nr. 16 på grund af problemer med gearkassen – problemer som man i øvrigt havde spottet allerede under træningen.
Kimi på pole, lørdag Melbourne 2007
Fra Ferrari's pressechef Luca Colajanni har vi modtaget følgende udtalelser.
Jean Todt:
“Det er en bittersød start på dette års mesterskab. På den ene side var det en stor tilfredsstillelse med en pole-position til vores nytilkomne Kimi Räikkönen, men på den anden side en skuffelse fordi gearkasseproblemer fik betydning for Filipe Massa i Q2.
Indtil dette tidspunkt var alt gået perfekt i denne weekend. Ferrari har bevist sit potentiale som førende ligesom under vintertestene. I dag havde vi farten men ikke pålideligheden og nu skal vi forsøge at få det bedste ud af de nye regler, specielt vedrørende brugen af de to typer Bridgestone dæk.”
Kimi Raikkonen:
“En super kvalifikation men en skam for Filipe, at han ikke var i stand til at opnå det resultat som han burde have haft. Jeg tror at vores bil er mere konkurrencedygtig over et helt løb end i nogle få omgange.
En afslappet Kimi Räikkönen i Melbourne.
Sædvanligvis er løbene her fyldt med episoder, så det er umuligt at vide, hvad der kan ske. Hvis alt går som det burde, så har vi en god chance, men det bliver vigtigt at samle så mange points sammen som muligt.
Hvad der skal ske i aften? Jeg skal sove godt, som sædvanligt.
Om jeg er bekymret over Filipes gearkasseproblemer? Man kan aldrig være 100% sikker, men jeg ved, at teamet vil gøre alt for at gøre bilen perfekt.”
Felipe Massa:
“Det som skete med min gearkasse under kvalifikationen var en skam, især når man tænker på, hvor god en bil vi har haft både i dag og i går. Så vi må håbe, at det bliver både første og sidste gang det sker i sæsonen.
Felipe Massa, Ferrari, var hurtigste mand i anden frie træning i Melbourne, men gearkasseproblmer satte ham ud af spillet.
I morgen bliver det mit mål, at få bilen igennem løbet og bevæge mig så meget op igennem rækkerne som muligt. Jeg har fuld tillid til bilen, fordi jeg ved, at vi har en bil som er meget hurtig.
Selvfølgelig bliver det vanskeligt at nå en topplacering, men jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at slutte i pointene og jeg vil gå efter enhver mulighed som måtte vise sig.”
Fernando Alonso, Kimi Räikkönen og Nick Heidfeld til pressekonferencen efter kvalifikation i Melbourne 2007
Luca Baldisserri:
"En stor kvalifikation for Kimi. Hans bil kørte ligeså fejlfrit som ham selv. Men vi er skuffede på Filipes vegne over at han skulle rammes af gearkasseproblemer, der gjorde det umuligt for ham at fortsætte kvalifikationen.
Allerede i slutningen af den frie træning fandt vi ud af, at der var en komponentfejl i F2007’s gearkasse. Derfor skiftede vi den, men desværre dukkede den op igen og nu må vi lokalisere årsagen og derefter få det bedste ud af Filipes startposition, som bestemt ikke lever op til vores forventninger.
For Kimis vedkommende vil vi også gøre alt hvad vi kan for at få det bedste ud af hans startposition i visheden om, at det bliver et hårdt race hvor pålidelighed, strategi og teamwork, som sædvanligt, vil blive altafgørende.”
En skuffet Felipe Massa sammen med Luca Colajanni og Michelle Yeoh følger Räikkönens sidste omgange.