Stort tillykke til Ferrari med at have fundet formen og hente en dominerende dobbeltsejr på banen i Austin, Texas.
Ferraris største problem efter løbet er dog, at ingen medier rigtigt gider at tale om Ferraris nyfundne fart, selv om italienerne med Charles Leclerc og Carlos Sainz dominerede USA’s F1-grandprix.
Engageret Ferrari-fan i Austin
Copyright BMF1.dk
Det største samtaleemne er – igen – de tildelte straffe under løbet, især straffen til Lando Norris for at overhale Max Verstappen uden for banen.
Flere F1-kommentatorer påpeger, at Verstappen pressede Norris af banen, som Ralf Schumacher pointerede hos Sky Deutschland:
"Jeg synes, det er ærgerligt [at Norris får en straf]. For mig var det racing. Max prøvede alt, Lando prøvede alt. Straffen var ikke nødvendig. Lando var foran, og Max fortsætter ligeud og tvinger ham [Norris] ud. […]. Jeg mener ikke, det var fair."
Lando Norris med LEGO McLaren P1. Ny model fra LEGO med model nummer 42172. Præsenteret på Silverstone banen
Copyright LEGO Group
Toto Wolff var
mere direkte efter løbet og anklagede løbets stewards for mere eller mindre at holde med nogen kørere frem for andre:
"Han [Verstappen] fik ikke en straf [for at presse Lando Norris af banen i første sving], og til sidst fik Lando en straf for at blive tvunget af banen og overhale uden for banen. Jeg synes ikke, at det ligner en uvildig beslutningstagning."
Mercedes-køreren George Russell blev også ramt af en straf for angiveligt at have presset Valtteri Bottas af banen, som Wolff kaldte en total joke under løbet.
Desuden har der på det seneste været en del uro omkring Red Bulls tekniske løsninger, der angiveligt har givet dem mulighed for at foretage indstillinger på bilen på trods parc ferme-reglerne. Dette er ikke blevet undersøgt til bunds ej heller straffet.
Englands Grand Prix 2024. Red Bull pitstop
Copyright Red Bull Contentpool
Andrea Stella fra McLaren var også sur efter løbet, men da det ikke er muligt at protestere over straffen, har man ingen andre muligheder end at se fremad til næste løb.
To kørere, der nok også ser frem til næste løb, er Fernando Alonso og Lewis Hamilton: De to tidligere F1-køreres tur til Texas var ikke værd at skrive hjem om, for Lewis Hamilton fejlede både under kvalifikationen og løbet ved at parkere sin Mercedes i en grusgrav pga. en kørerfejl, mens Fernando Alonso tabte flere kampe mod den unge Liam Lawson i Racing Bulls.
Liam Lawson øjner et sæde hos Red Bull
Copyright Red Bull Contentpool
De to nye kørere Liam Lawson og Franco Colapinto hos hhv. Racing Bulls og Williams sluttede i øvrigt begge i pointene, hvilket må siges at være lidt af en bedrift.
Colapinto kæmpede i øvrigt længe bravt mod Sergio Perez i Red Bull, og både Lawsons og Colapintos præstationer rejser spørgsmålet om, hvorvidt vi rent faktisk har set de bedste kørere Formel 1 de seneste år, og om F1-feltet måske har været lidt af old boys-hold.
Franco Colapinto. Ny kører hos Williams efter fyringen af Logan Sargeant. Debut til Italiens Grand Prix 2024
Copyright Williams F1
Set med danske øjne blev Austin igen en løb med uindfriede forventninger for Kevin Magnussen: På trods af en god kvalifikation og en god start, formåede Magnussen ikke at slutte i pointene og på en trist 11. plads. Hülkenberg i den anden Haas hentede et par point som nr. 8.
Næste løb køres allerede denne søndag, den 27. oktober i Mexico.