Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 24/6 2024 klokken 13:06
Der var forventning til at Sergio Perez ville finde ro og performance, så snart Red Bull annoncerede at de ville beholde ham på holdet.
Men det har alt andet end vist sig at holde stik.
Siden han fik en 2-årig kontrakt med Red Bull, hvor andet år dog er en option, har Perez kun leveret alt for dårlige resultater.
Ifølge Hill var Perez' seneste indsats i Spanien direkte en katastrofe.
"Det er simpelthen ikke godt nok for Red Bull, at deres ene kører knap kommer ind i pointene, mens den anden vinder," udtalte Hill til Sky Sport F1.
"Det er svært at forstå, er det ikke? Han sidder i den bedste bil, sammen med McLaren. Men han kan slet ikke følge Verstappen."
"Han er konstant 4-5 pladser bag Verstappen, hvilket er meget uheldigt for holdet, som mangler hans placeringer til at give dem de point de skal bruge til mesterskabet. Og Verstappen mangler ham også, til at hjælpe ham med at vinde løb. Det er simpelthen ikke godt nok," sluttede Hill.
Når man ser på Red Bull's alternativer, kan man kun gisne, om de har en klausul i kontrakten, der gør det nemt at komme af med ham, skulle han ikke komme med de resultater, som de har behov for.