Günther Steiner: Det gør ondt

Günther Steiner udtalte sig offentligt første gang siden sin fyring fra Haas-teamet på Autosport International Show i Birmingham. Magnussens tidligere chef fortalte blandt andet om sin fyring, og hvad fremtiden måske byder på.

Englands Grand Prix 2023 . Copyright Haas F1

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 13/1 2024 klokken 17:01

Den nu tidligere teamchef for Haas Günther Steiner indrømmer, at det gør ondt, at han ikke fik mulighed for at sige farvel til sine tidligere kollegaer i Formel 1-teamet.

"Ja, det gør ondt [ikke at kunne sige farvel], men de kender mig alle sammen og ved, at jeg værdsætter, hvad de har gjort", fortalte Steiner lørdag ved Autosport International Show i Birmingham, som var hans første offentlige optræden siden fyringen fra Haas-teamet.

Haas VF-20 præsenteret til vintertesten i Barcelona. Gruppefoto med Gene Haas og Günther SteinerHaas VF-20 præsenteret til vintertesten i Barcelona. Gruppefoto med Gene Haas og Günther Steiner
Copyright Haas F1


"Det ville have været rart at kunne sige: „Hey drenge, tak for det, som I har gjort for teamet'", fortalte Kevin Magnussens tidligere chef og benyttede lejligheden til at sig tak fra scenen i Birmingham:

"Jeg vil bare gerne sige tak til alle teammedlemmer, som jeg ikke kunne sige rigtigt farvel til. Derfor gør jeg det nu på denne måde. Og jeg vil også gerne takke alle fans, der har støttet os, mens jeg var der. Det var fantastisk – jeg takker for den støtte, som jeg har fået og som jeg fortsat får", fortalte Steiner.

BMF1 eksklusivt interview med Günther Steiner, Monza 2018BMF1 eksklusivt interview med Günther Steiner, Monza 2018
Copyright BMF1


Steiner, der var teamchef for Haas-teamet lige siden starten tilbage i 2016, fortalte desuden, at han modtog et opkald mellem jul og nytår fra Gene Haas, som fortalte ham, at kontrakten ikke ville blive forlænget.

Steiner fortæller, at han var overrasket over Gene Haas' beslutning, men Steiner accepterer også, at det står Gene Haas frit for at lede teamet, som han ønsker.

Hvad skal Günther Steiner så lave fremover?

Steiner har "ikke travlt" med at træffe en beslutning. Den tidligere teamchef ville ikke blive ”for enhver pris i Formel 1. Jeg ved ikke, om Formel 1 gider at have mig,” lyder det fra Steiner.

Bahrains Grand Prix 2019. Günther Steiner i godt humørBahrains Grand Prix 2019. Günther Steiner i godt humør
Copyright Haas F1


"I vores situation har jeg ikke travlt. Der vil altid være folk, der vil se mig i Formel 1. Jeg har lært masser af folk at kende og fået mange gode venner. Hvis der findes noget interessant at lave, som ville være en udfordring for mig, så er svaret ja. Men jeg gider ikke lede efter arbejde bare for at blive i Formel 1."

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Haas forklarer fyring: Det var flovt! Forstå situationen hos Haas »