Krise hos HAAS

Blot få uger før den planlagte præsentation af HAAS' 2024 Formel 1 bil, VF-24, har holdets tekniske direktør, Simone Resta forladt holdet i vrede, efter uoverensstemmelser med holdejer Gene Haas.

Australiens Grand Prix 2023 . Copyright Haas F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 10/1 2024 klokken 13:01

Hvis 2023 var en kæmpe skuffelse for HAAS Formel 1 holdet, og ikke mindst danske Kevin Magnussen, så er der noget der tyder på, at det kan blive lige så stor en skuffelse i år, allerede inden den nye racer har kørt en meter.

HAAS tekniske chef, Simone Resta, siges at have forladt fabrikken i vrede, og dermed holdet, efter en ophedet diskussion med holdejer Gene Haas, omhandlende retning for den tekniske udvikling, sammen med en manglende motivation.

Resta kom til HAAS fra Ferrari i januar 2021, hvor han fik ansvaret for at få Ferrari-motoren til at virke bedre i HAAS racerene.

BMF1.dk har rettet henvendelse til HAAS for en kommentar, men har intet hørt endnu.

Rygter siger, at Resta overordnet helst havde set, at holdet udviklede deres 2023 racer, ud fra det de havde startet sæsonen med, mens Gene Haas ønskede at ændre afgørende komponenter, så de gik i retning mod Red Bull designet.

Det virkede åbenlyst ikke, hvilket angiveligt fik bæreret til at flyde over for Resta, der derfor har forladt holdet.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Flere medarbejdere forlader FIA BREAKING: Steiner fyret »