Verstappen til fans: Bliv ikke for fulde!

Verstappen kommer med en direkte opfordring til sine fans, efter der sidste år var der problemer med Formel 1-fans opførsel før, under og efter selve løbet. Hamilton er fortsat bekymret.

Østrigs Grand Prix 2018 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 30/6 2023 klokken 10:06

Østrigs Formel 1-grandprix er Red Bulls og dermed også en slags hjemmebane for Max Verstappen og hans fans, den såkaldte ”orange army”.

Sidste år var der desværre flere uheldige og direkte voldelige episoder, hvor de orangeklædte fans havde svært med at styre sig på tribunerne.

Blandt andet blev der meldt om overgreb på kvinder og fans af andre kørere og teams fra især Verstappens fans.

Hollands Grand Prix 2022. De hollandske fansHollands Grand Prix 2022. De hollandske fans
Copyright Red Bull Contentpool


Det får nu Max Verstappen til at komme med en klar opfordring til sine fans under pressemødet, som bl.a. Express citerer fra:

”Lad være med at blive for fulde. Bare se løbet, og nyd det.”

VerstappenVerstappen
Copyright Red Bull


Det officielle Formel 1 iværksatte sidste år forskellige foranstaltninger for at dæmme op for de forskellige fans voldelige opførsel, men Lewis Hamilton er ikke helt overbevist om, at det hjælper:

"Jeg ved at Formel 1 har truffet et par foranstaltninger, men jeg sidder alligevel tilbage med følelsen af, at der skal gøres noget mere", siger Mercedes-køreren under pressemødet iht. motorsport-total.com. Hamilton frygter, at "den samme gruppe af folk potentielt kan troppe op igen".

Sidste års Formel 1-grandprix på Red Bull Ring blev vundet af Charles Leclerc.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Audi fyrer topchefen Alonso foreslår ændring af kvalifikationsformat »