Det kan godt være, at Lance Stroll er fars dreng hos Aston Martin, men resultaterne har indtil videre bare ikke været gode nok.
Det mener Ralf Schumacher i et youtube-interview med det tyske medie
Formel1.de.
Lance Stroll
Copyright Aston Martin
„Jeg tror, at hvis Lance Stroll fortsætter på denne måde, så bliver hans far [teamejer Lawrence Stroll] før eller siden nødt til at overveje en ny andenkører," udtaler Ralf Schumacher.
Mens Alonso har været på podiet i seks af de hidtil kørte otte løb og også har hentet en andenplads, så har Stroll ikke været på podiet en eneste gang og tit ligget i den tunge ende af midterfeltet.
Alonso fører også kvalifikationsduellen med 7:1 mod Stroll.
Saudi Arabiens Grand Prix 2023. P3 til Fernando Alonso. Podiet
Copyright Aston Martin
"Jeg tror, de næste tre, fire løb kommer til at være afgørende. Og så vil [Lawrence Stroll] træffe en beslutning", mener Ralf Schumacher, der ikke tror, at Lance Stroll har en ubegrænset bonus som søn af teamejeren. Teamet kommer til at fremstå uprofessionelt og useriøst, hvis de træffer nepotistiske personalebeslutninger.
"Han [Lawrence Stroll] har jo partnere og en fremtid, som han bliver nødt til at tænke på. Han er jo også forretningsmand."
Ralf Schumacher har på fornemmelsen, at "det kan være sønnens sidste sæson, hvis der ikke snart sker noget drastisk.“
Men hvem skulle tage over for Lance Stroll?
Saudi Arabiens Grand Prix 2023. Sergio Perez på pole position i kvalifikationen. Foran Charles Leclerc og Fernando Alonso
Copyright Red Bull Contentpool
Hvis Charles Leclerc ikke har tid til at vente på, at Ferrari bliver bedre, er det ikke utænkeligt, at Lawrence Stroll kunne finde på at betale mange millioner for monegaskeren, der nok gerne vil have et stort navn, hvis Fernando Alonso går på pension i 2025.