Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 3/9 2022 klokken 14:09
Alpine, Fernando Alonso og Oscar Piastri har været et af de største samtaleemner i 2022-sæsonen indtil videre. Først havde Alpine tre kørere, og nu har de en. Hvordan kunne det gå så galt?
Teamchefen, Otmar Szafnauer, har åbnet lidt op om den kontroversielle sag, da BMF1 var med til teamchefernes pressemøde i Zandvoort lørdag formiddag.
Otmar Szafnauer var skydeskive for pressens spørgsmål, da han har været frontfigur i en af sommerens varmeste samtaleemner - som fik sin afslutning fredag eftermiddag. Men er det en vred, irriteret eller lettet Otmar Szafnauer, der skal forholde sig til resultatet, eller er det en accept af processen, som fylder i Szafnauer efter gårsdagens dom?
Rygterne er mange, og historierne står sidespalte op og ned.
Nu åbner teamchefen op for lidt af de tanker, der går gennem hovedet i disse dage.
Otmar Szafnauer virker hverken irriteret over sagens udfald, men udtrykker en vis tilfredshed over, at processen med Formel 1´s ‘Contract Recognition Board´ rent faktisk virker.
Formålet med CRB er, som i disse tilfælde, at holde styr på, hvad der er op og ned i de forskellige køreres kontrakter. I dette tilfælde var der to parter, der mente, at de begge havde en kontrakt med Oscar Piastri.
Derfor accepterer Otmar også udfaldet af CRB’s udfald.
Otmar siger, at Alpine ikke kendte til modpartens argumenter i denne sag og derfor var det svært for teamet at forstå, hvad de var oppe imod. Som Otmar siger, det, så føler teamet, at de havde en kontrakt med Piastri om hans ydelser for næste år.
Otmar siger, at han personligt fortalte Piastri nyheden om, at han skulle køre for Alpine. Der havde Piastri smilet og sagt tak. Om det har været et spil for galleriet fra Piastris side, det skal undertegnede ikke vurdere, men det virker til, at der er mange forskellige historier om den samme sag - fra begge parter.
Da Otmar blev bekendt med modpartens argumenter, så følte han selv, at sagens argumenter kunne tippe vægtskålen i den ene og den anden retning, altså at argumenterne var 50/50 for begge parter. Derfor ville Otmar også acceptere udfaldet, uanset dommen.
Otmar fortæller, at Piastri kører simulatorarbejde for teamet lige nu, og at der ikke er nogen afklaring, om hvorvidt han fortsætter året ud hos Alpine.
Piastri er nemlig i den unikke situation, at han er test- og reservekører for Alpine og reservekører for McLaren, så han har stadig en fod i begge lejre.
Otmar vil dog ikke ud med noget nyt om, at teamet vælger at slippe Piastri før tid. Som Otmar siger, så er det noget teamet vil snakke med Piastri om på mandag, og så tage en beslutning derfra. Som det er lige nu, er han ansat resten af året.
Alternativet er jo også, at de kan vælge at slippe ham før tid, og han dermed kan begynde det forberedende arbejde til næste år, nu her.
Otmar vil dog ikke pege fingre på nogen i processen, da han bliver stillet spørgsmålet, om hvor ansvaret ligger ved ledelsen, juristerne eller lign. Hvilket også er svært, da han først har overtaget teamet til denne sæson.
Otmar er dog en anelse skuffet, kan man fornemme på teamchefen. Otmar mener nemlig, at samtlige ´head of terms´ teamet havde med Oscar var blevet opfyldt. Nemlig at han skulle test over 3000 km i en F1-bi og at han blev reservekører. Teamet betalte ham tilmed for at have ham i stalden.
Færre følelser udtrykker Otmar dog i selve Fernando Alonso-sagen. Otmar udtaler bare, at Alonso var fri til at gå, da kontrakten udløber. Teamet havde forhandlet sig frem til en aftale, men da kontrakten kom på bordet, skrev han ikke under.
Alpine skal nok finde en kører til sit sæde, og teamet vil gerne se fremad. Otmar mener ikke, at teamets image har lidt skade, og for at være ærlig, så fokuserer han slet ikke på det. Fokus for Otmar er på banen og skabe resultater.