Vettel træt af Alonso

Sebastian Vettel forlod kørermødet i Østrig i utide, hvilket har udløst en betinget bøde på 25.000 €. Hvad der fik ham til at udvandre, har der været en del spekulationer om, og det lader til at være Alonso, der var problemet.

Aserbajdsjans Grand Prix 2022 . Copyright Aston Martin

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 15/7 2022 klokken 08:07

Inden hvert Formel 1-løb afholder "Race Control" et møde for kørerne.Det er primært et oplysningsmøde, hvor de får direkte besked om de forskellige baners særlige forhold.

I Østrig var der meget tale om banebegrænsninger, "track limits", som havde været et stort problem under træninger og i de mindre klasser.

Det skulle angiveligt have fået Fernando Alonso til at tale om den straf, han fik i Canada, hvor spanieren siksakkede ned af langsiden. En straf eksverdensmesteren mente var helt forkert.

Alonso overtog mødet med en monolog på 15-20 minutter, ifølge rygterne, hvilket til sidst blev for meget for Sebastian Vetttel, som der efter besluttede sig for at forlade mødet, før kørerne havde fået tilladelse til det.

Ifølge Michael Schmidt, fra Auto Motor und Sport, kunne Vettel gå hen og udløse den betingede straf allerede til det kommende kørermøde i Frankrig, hvis Alonso igen begynder på sin monolog om hvor uretfærdigt han hele tiden bliver behandlet, efter Carlos Sainz slap ustraffet for at overhale George Russell udenfor banen.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ferraris nye bagvinge gør forskellen Alonso svarer igen »